Ulykke

Politiet: To tyske drenge er døde

Drengene kom fra to forskellige familier, der ønsker at viderebringe deres taknemmelighed over den støtte og hjælp, de har modtaget

Ulykken skete søndag eftermiddag.
Ulykken skete søndag eftermiddag. Arkivfoto: Henrik Bo

Opdateret kl. 15:27

De to drenge, der søndag blev begravet under et sandskred i Nr. Vorupør, er afgået ved døden.

Region Midtjylland har i dag oplyst til Midt- og Vestjyllands Politi, at de to tyske drenge på henholdsvis ni og 12 år, der søndag blev begravet i sandet under et sandskred i Nr. Vorupør, er afgået ved døden tirsdag aften. Begge drenge er fra München-området.

Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Et større skred begravede de to tyske drenge i sand. Foto: Henrik Bo

De to drenges familier ønsker, at deres taknemmelighed over den støtte og hjælp, de har modtaget fra lokalbefolkningen og alle involverede dele af beredskabet, bliver videregivet.

Midt- og Vestjyllands Politi betragter fortsat sagen som en tragisk ulykke, og man har ikke yderligere kommentarer til sagen, oplyses det.

Trak tørv væk

Politi og beredskab rykkede talstærk ud søndag lidt i klokken 16, da meldingen om, at to drenge var begravet i klitterne ved Hawblink i Nr. Vorupør.

Sammenstyrtningen skete øjensynligt, da drengene forsøgte at grave en hule et stykke oppe i klitten

Mange ilede straks til ulykkesstedet - blandt andet en del surfere, som i forvejen var på stranden.

Med de bare næver blev der gravet, men også med små plasticskovle. 

Omkring 30 frivillige gravede, inden beredskabet dukkede op.

Benny Bak - lederen af redningsstationen i Nr. Vorupør. Arkivfoto: Bo Lehm

Som den stærkt berørte leder af redningsstationen i Nr. Vorupør - Benny Bak - tidligere har fortalt til Nordjyske, så måtte en traktor også i aktion for at hive tørv væk - bevoksningen var faldet ned fra toppen af klitten, og den var ikke til at grave i.

Han pegede i samme artikel på, at hjælpen kunne have været hurtigere fremme, hvis redningsstationen var blevet alarmeret hurtigere. For selv om de er sat i verden for at hjælpe folk i havsnød, kan de også være behjælpelige i situationer som den i søndags - og hurtigere end det normale beredskab, der kommer længere væk fra. 

Ifølge Benny Bak gik der 20-25 minutter, før redningsstationen modtog alarmen.

Der gik omkring 40 minutter, inden drengene livløse blev hevet op af sandet og fløjet til Aarhus Universitetshospital i Skejby.

Mandag rykkede en mobil politistation til Nr. Vorupør, hvor 40 -50 personer besøgte den for at benytte sig af muligheden for at snakke med politiet. 

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden