Politisk dobbeltspil i nordjysk kommune: Derfor brugte vi skjulte optagelser

Det gør vi kun yderst sjældent, og det er ikke noget, vi bryder os om at gøre. Men skjulte optagelser er et redskab i journalistikken, som medierne kan anvende, hvis der ikke er andre veje til at skaffe oplysninger, der er vigtige for offentligheden at få frem.

Den oplysning, vi valgte at bringe i tirsdagens artikel om nabogener fra asfaltfabrikken NCC i Hjallerup, har vi vurderet til at være af væsentlig samfundsmæssig interesse for borgerne i Brønderslev Kommune. For den handler i bund og grund om, hvor vidt der bliver spillet et dobbeltspil fra politisk side.

Historien er som følger:

Naboerne har klaget over støj, støv og lugt fra asfaltfabrikken og mener, at deres huse reelt er usælgelige. For nylig gav Miljø- og Fødevareklagenævnet dem medhold i, at der var for meget støj, men kommunen fastholder stadig, at støv- og lugtgenerne er uvæsentlige.

En af de utilfredse naboer fik en ejendomsmægler til at vurdere sit hus, og dommen var lige så nedslåede, som den var forventet: Huset er usælgeligt. Under normale forhold ville det ellers blive sat til salg for cirka fem millioner kroner.

Naboen gik derefter til en anden ejendomsmægler, men denne gang med en vis mistro – og med en tændt mikrofon skjult i lommen. For ejendomsmægleren var Peter Stecher, der samtidig sidder i kommunalbestyrelsen for De Konservative og er formand for teknik- og miljøudvalget. I den egenskab bakker han officielt op om kommunens vurdering af, at generne fra fabrikken er uvæsentlige, men ifølge lydoptagelsen sagde Peter Stecher følgende på mødet:

- Jeg er tilbøjelig til at give M (den anden ejendomsmægler red.) ret og forstår godt hans vurdering.

Det ligner unægtelig et dobbeltspil, som fortjener at komme for dagens lys. Officielt anser kommunen nabogenerne for uvæsentlige. Uofficielt erkender en af byens ledende politikere tilsyneladende, at generne er så væsentlige, at de har gjort husene usælgelige.

Forelagt den skjulte optagelse forklarede Peter Stecher i tirsdags til Nordjyske, at han ikke mener at have sagt, at naboens ejendom var usælgelig:

- Men uro om en ejendom vil altid påvirke et salg. Jeg kan huske, at jeg afviste at sælge huset på grund af min interessekonflikt i sagen.

Enhver kan afgøre med sig selv, hvad Peter Stecher egentlig mente, da han sagde, at han var enig med ejendomsmægleren, der havde vurderet huset til at være usælgeligt. Set fra Nordjyskes side er der dog to forhold, som er vigtige at påpege:

For det første har vi nu Peter Stechers ord for, at nabohusene – af den ene eller anden grund – kan blive svære at sælge. Vi har samtidig Miljø- og Fødevareklagenævnets ord for, at støjgenerne er væsentlige. Oven i dette ved vi, at Miljøstyrelsen netop har udtalt, at kommunen må se nærmere på støvgenerne.

Det står samtidig klart, at hele balladen er opstået, fordi Brønderslev Kommune i 2016 gav en miljøgodkendelse, der i det store og hele indførte de støjgrænser, som fabrikken havde ønsket, men som allerede forinden havde været til gene for naboerne.

I det lys må det være rimeligt at opfordre Brønderslev Kommune til at se indad og vurdere, om de har behandlet sine borgere med respekt. NCC er en vigtig arbejdsplads, og den giver job til mange. Det er forståeligt, at kommunen forsøger at skabe gode betingelser for en så vigtig virksomhed. Men så må kommunen også sørge for at tage hånd om de borgere, der påvirkes af kommunens politik, og de økonomiske og menneskelige konsekvenser for naboerne til NCC kan blive betragtelige.

Og når kommunen ikke tager hånd om disse borgere, er det selvfølgelig af væsentlig samfundsmæssig interesse, at dobbeltspillet bliver afsløret. Det er sket nu.