Sundhed og sygdom ‑ Corona

Præsten skal tælle op: Hvor mange døde kan vi have på køl?

Der er brug for en samlet oversigt over, hvor mange kister der er plads til i landets kapeller

Kapaciteten i de nordjyske kirkes kapeller er ikke voldsomt stor. Men det er rettidig omhu at få skabt et overblik over, hvor stort et pres man kan klare. Arkivfoto: Ole Iversen

Kapaciteten i de nordjyske kirkes kapeller er ikke voldsomt stor. Men det er rettidig omhu at få skabt et overblik over, hvor stort et pres man kan klare. Arkivfoto: Ole Iversen

- Det er alvor, det her. Men vi står sammen som samfund og som kirke.

Sognepræst i Hou og Hals, Christian Roar Pedersen, erkender, at der er et uhyggeligt perspektiv bag anmodningen om, at de kirkebogsførende præster skal tælle op, så myndighederne kan få et samlet overblik over, hvor mange døde vi har plads til i kølerum.

Hverken den 800 år gamle Hals Kirke eller ikke den nyere Hou Kirke har  kølerum, forklarer sognepræst Christian Roar Pedersen. Arkivfoto: Torben Hansen

Hverken den 800 år gamle Hals Kirke eller ikke den nyere Hou Kirke har kølerum, forklarer sognepræst Christian Roar Pedersen. Arkivfoto: Torben Hansen

- Vi håber jo, at kurven knækker og at vi ikke havner i en situation som den, vi har set i Italien. Men det er vigtigt at være forberedt og at have det samlede overblik over, hvor der er plads, siger han.

Indtil videre er der dog ikke et problem. De seneste tal fra Statens Seruminstitut er 41 - en stigning på syv på et døgn, og presset ligger fortsat på sygehusene, hvor der nu er knap 100 indlagt på intensivafdelingerne.

- Vi skal meget højt op, før det bliver et problem, mener Christian Roar Pedersen.

I forvejen er ingenting som det plejer at være, heller ikke når det handler om bisættelser og begravelser. Som ved alle andre lejligheder, hvor folk mødes, skal man rette sig efter de almindelige forholdsregler.

- Man kan ikke mødes i kapellet eller til begravelseskaffe, og det er naturligvis svært i en situation, hvor man netop har brug for at være sammen og trøste hinanden.

De efterladte kommer til at mangle det punktum og som præst kan man godt føle, at man svigter, når man ikke som ellers kan mødes personligt med folk, eller give hånd. I stedet må de følsomme samtaler med folk i sorg klares over telefonen.

- Men vi er alle i samme båd, siger præsten.

Men det er godt, at vi står sammen og at også kirkerne bakker op om reglerne.

Sognepræst Christian Roar Pedersen er ked af, at han ikke kan mødes med sognebørnene i denne tid, ikke mindst når det handler om samtalerne med pårørende til afdøde. Arkivfoto: Torben Hansen

Sognepræst Christian Roar Pedersen er ked af, at han ikke kan mødes med sognebørnene i denne tid, ikke mindst når det handler om samtalerne med pårørende til afdøde. Arkivfoto: Torben Hansen

At kirkeårets største højtid, påsken, med sit budskab om håb, også rammes af forsamlingsforbuddet, er en hård nød. Men samtidig må man glæde sig over, at de sociale medier viser sig velegnede til mange forskellige former for virtuel kirkegang og fællesskab.

- Vi lægger en hilsen tilsognet på Facebook, vi holder åbent på Skype og Facetime, der er mange tilbud om, hvordan man kan holde gudstjeneste hjemme, enten alene eller sammen med andre. Her er vi ikke professionelle i forhold til at streame endnu, men vi har lagt en video om påskens budskab ud på nettet, siger Christian Roar Pedersen.

Men mange andre livestreamer, man kan deltage i kristen yoga hver dag på nettet, der er morgenandagten på DR hver morgen, som har oplevet at væsentligt flere lytter med end ellers, et fællesskab på nettet hvor præster og kirkemedarbejdere udveksler erfaringer om mulighederne har på få dage fået mange følgere.

- De sociale medier kan noget, og måske kommer der på den måde også noget godt ud af krisen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.