Problemet er så bare, at selv om straframmen - domstolenes interval - giver et vist spillerum for rettens vurdering, så ender man som oftest i den lavere del. Straframmen, den mulige straf, udnyttes slet ikke trods folketingets tydelige anvisninger.

Tager man “uagtsomt manddrab under skærpende omstændigheder” i straffelovens paragraf 241, så er straframmen 0-10 års fængsel. Indenfor dette interval vurderer retten så, hvor groft forholdet er, og dermed hvor stor straffen skal være. Men Folketingets (lovgivers) mening har uomtvistet været den, at de allergroveste tilfælde skal ligge på 10 års fængsel.

Et teori, et andet dansk retspraksis, illustreret ved eksempelvis følgende dom: for mindre end 12 måneder siden fik en ung mand sin dom for at have slået tre mennesker ihjel ved Aarhus. 

Den 35-årige mand kørte frontalt ind i en anden bil, mens han var påvirket af lattergas, brugte sin mobiltelefon og kørte 118 kilometer i timen på en 80 kilometer i timen strækning. 

Hvem bestemmer egentlig?

Han var allerede frakendt kørekortet, og efterfølgende taget af politiet ikke mindre end fire gange for at køre uden kørekort. Straframmen for “uagtsomt manddrab under skærpende omstændigheder” er som nævnt af Folketinget fastsat til 0-10 års fængsel. Og for en sikkerheds skyld har Folketinget i samme bestemmelse beskrevet, at “særlig hensynsløs kørsel” altid skal betragtes som en skærpende omstændighed.

Derfor kunne man vel alt andet lige og sagens omstændigheder taget i betragtning (tre uskyldige dræbt mv.) forvente, at resultatet ville være 10 års fængsel. Dommen blev imidlertid alene på seks et halvt års fængsel. Det vil sige 66 procent af den mulige straf.

Således foranlediget kan man med rette spørge, hvor lovgivers (Folketingets) lov egentlig blev af? For Folketinget havde jo uden tvivl ment, at “uagtsomt manddrab under skærpende omstændigheder” skulle vurderes i intervallet 0-10 år. 

Når tre uskyldige personers død ikke betyder maksimale straf (10 år), hvem er det så egentlig, der lovgiver i vort demokrati. Folketinget eller domstolene? Og hvad skal der i øvrigt til for at nå op i toppen af den af Folketinget fastsatte straframme? Det bør et nyt Folketing tage op til grundig overvejelse.