Prehn går fra moral til dobbeltmoral - han fortjener ikke genvalg

LEDER:Meget kan man mene om Rasmus Prehn fra Aalborg - men han må siges at leve op til sin nuværende titel som fødevareminister.

For der kommer virkelig fødevarer (og drikkevarer) på bordet, når ministeren fører sig frem på restauranter og værtshuse i det indre København.

Senest er det af et bilag fremgået, at han har fyret 1340 kroner af på en middag på restaurant Undici på Christianshavn sammen med en navngiven journalist fra Nordjylland.

Problemet er, at den pågældende journalist slet ikke har deltaget i middagen. Og af princip aldrig deltager i den slags.

Men hvem har så spist sammen med Rasmus Prehn?

Det har han ikke ønsket at delagtiggøre offentligheden i.

Hvis Rasmus Prehn ikke kan huske, hvem han har spist sammen med, kunne jo noget tyde på, at han har gjort det for ofte - ellers havde navn og titel jo nok stået væsentligt skarpere i hukommelsen.

Hvis Rasmus Prehn ikke vil huske, hvem han har spist sammen med, foreligger der en helt anden situation.

For hvad prøver han at skjule? Hvem er det helt nøjagtigt, han har forsøgt at bespise og besnakke? Har det været et spørgsmål om at overbevise eller imponere nogen? Og hvornår kan kniv og gaffel nogensinde blive éns væsentligste argumenter?

Hvor er det direkte ulækkert, at der findes mindst én politiker - endda en minister - som finder det i orden at forsøge at fedte sig ind hos journalister med rigeligt med mad og drikke.

Den slags findes der faktisk et rigtigt grimt ord for - et ord, som vi gerne griber til, når det foregår i udlandet, men viger tilbage for, når det sker her i landet. Og ja, ordet er lidt længere end bestik. 

Det ulækre understreges også af, at Rasmus Prehn igen og igen er blevet taget i at bruge ministeriets kreditkort i situationer, hvor han skulle have brugt sit eget. I hvert enkelt tilfælde har han sørget for at betale beløbene tilbage. Men først når handlingen er blevet afsløret/påtalt. 

Roderiet med bilag er blevet afvist med vendinger som "fjollet", "det ser mærkeligt ud" og "en hjerneprut", ligesom man må forstå, at Rasmus Prehn har haft vanvittigt travlt - men åbenbart ikke mere travlt, end at der stadig kan klemmes restaurantbesøg ind i kalenderen.

Skal vi i øvrigt ikke bare vedtage, at nu er undskyldningen med at have vanvittigt travlt brugt op de næste mange, mange år?

Men det virkeligt ulækre består i, at fødevareministeren har en fortid som intet mindre end bilagsordfører. I flere år var Lars Løkke Rasmussen som blandt andet finansminister under kraftig beskydning for at have rod i sine bilag. Dengang var Rasmus Prehn en aldeles utrættelig forkæmper for, at ganske enkelt alt skulle lægges frem ned i alle detaljer. Faktisk mente han, at såvel ministre som spindoktorer burde tvinges til at fremlægge samtlige repræsentationsudgifter til fri beskuelse på ministeriernes hjemmesider.

I dag vil han ikke engang opgive det rigtige navn på et restaurantbilag med forkert navn på. Fra moralens vogter er han blevet til dobbeltmoralens vogter.

Ikke uden grund har Venstre bedt om at få ministeren i samråd, mens Enhedslisten har foreslået at tage ministeriets kreditkort fra ham. Under alle omstændigheder skal han under en eller anden form for administration, og en minister, der kun med besvær kan kende forskel på dit og mit - fælleskassen og egen kasse - fortjener ikke at blive genvalgt som folketingsmedlem.