Debat

Produktionsdanmark under massivt pres

Asger Christensen fra Jordrup er medlem af Europa-Parlamentet for Venstre. Medlem af Landbrugsvalget og næstformand i Fiskeriudvalget. Landmand og mælkeproducent. Medlem af Kolding Byråd indtil 2019 og formand for Kolding Havn siden 2017. E-mailadresse: asger.christensen@ europarl.europa.eu. Asger Christensen skriver én gang om måneden klumme om politik og arbejdet i Europa-Parlamentet.
Asger Christensen fra Jordrup er medlem af Europa-Parlamentet for Venstre. Medlem af Landbrugsvalget og næstformand i Fiskeriudvalget. Landmand og mælkeproducent. Medlem af Kolding Byråd indtil 2019 og formand for Kolding Havn siden 2017. E-mailadresse: asger.christensen@ europarl.europa.eu. Asger Christensen skriver én gang om måneden klumme om politik og arbejdet i Europa-Parlamentet.

Opdateret kl. 12:17

Vi står over for en kæmpe udfordring: Der bliver flere og flere akademikere og færre og færre faglærte. Det presser produktionsdanmark, fordi vi mangler arbejdskraft både på gårdene, fabrikkerne, i sundshedsvæsenet og mange andre steder i det konkrete Danmark. Samtidig overimplementerer Danmark en masse (ellers fornuftig) EU-lovgivning og skævvrider konkurrenceevnen for vores små og mellemstore virksomheder. Resultatet er et meget presset produktionsdanmark.

SOM POLITIKER har jeg ofte selv tænkt over, hvor stor betydning det har for mig i mit daglige virke, at jeg, før jeg kom i Europa-Parlamentet, har haft et helt almindeligt arbejde med fødderne solidt plantet i den jyske muld.

Jeg ved, hvad det vil sige at stå op hver eneste dag til et fast og meget konkret arbejde. Jeg ved, hvilke enorme konsekvenser det kan have for en familie, når mælkeprisen falder eller produktionsomkostningerne stiger.


DEN ERFARING er uundværlig for mig i mit politiske arbejde, fordi jeg ved, hvordan lovgivning virker ude i virkeligheden. Derude hvor arbejdsdagen starter før de flestes, hvor nattevagter er helt almindeligt, og hvor gummistøvler, sikkerhedssko, Harboøre-habit eller forklæde er en fast del af uniformen.

Jeg ved, hvad det vil sige at stå op hver eneste dag til et fast og meget konkret arbejde

Den jordforbindelse og erfaring fra livet uden for de politiske mure var vigtig for mig at holde fast i, efter jeg blev valgt. Derfor er jeg stadig i stalden, når jeg er hjemme i weekenden. Fordi arbejdet giver mig værdi - både personligt og politisk.


NÅR STORE beslutninger skal træffes - hvad enten det handler om fiskeri, landbrug eller andre hjørner af produktionsdanmark - så læner jeg mig op ad de erfaringer, jeg har med i min rygsæk som landmand. Her tænker jeg bl.a. på, hvor vigtigt gode rammevilkår er for at både de enkelte erhverv kan overleve, men også de tusindvis af familier som på den ene eller den anden måde er helt afhængige af, at alle ansatte og selvstændige i produktionsdanmark trives. Det er helt centralt at rammevilkårene for produktionsdanmark er i orden. Og det skal vi som politikere være meget bevidste om.

Hvis vi i Danmark fortsat skal kunne sikre jobs i landdistrikerne, og sikre liv derude, hvor der er lidt længere imellem husene, så er det helt afgørende, at endnu flere finder vej til produktionsdanmark.


VI SKAL være stolte af de mange unge danskere, som får en studentereksamen og en lang videregående uddannelse. For dem har vi brug for. Men vi må ikke glemme de tusindvis af unge mennesker, som tager en erhvervsuddannelse. For de er med til at sikre, at Danmark rent faktisk hænger sammen på tværs.


I ER HELT uundværlige, hvis vi vil have frisk mælk, fisk, æg og kød i køledisken. Hvis vi vil have varme i vores hjem, på kontoret eller i skolen. Hvis vi vil have friskbagt morgenbrød, hvis vi vil kunne hente vores varer lokalt, og hvis der skal være nogen til at bygge vores hospitaler, plejehjem og børnehaver. I er bagere, håndværkere, vognmænd, fiskere, elektrikere og landmænd. I er rygraden i dansk erhvervsliv.

Vi må ikke glemme de tusindvis af unge mennesker, som tager en erhvervsuddannelse. For de er med til at sikre, at Danmark rent faktisk hænger sammen på tværs

Både nu og i fremtiden har vi brug for serviceteknikeren, mejeristen og elektrikeren. Fordi de hver især udfylder en vigtig opgave, som har stor betydning for hver enkelt af os i en travl hverdag.

DERFOR bekymrer det mig, at der stadig er så mange unge, der ser akademikervejen som den eneste rigtige. For den stigende tendens vi ser blandt unge, der gerne vil tage en lang videregående uddannelse, får enorme konsekvenser for dansk erhvervsliv på sigt.

Men det handler ikke kun om manglende arbejdskraft. Det handler også om nødvendigheden af, at det politiske lag skaber lige konkurrencevilkår for de europæiske virksomheder.


DET NYTTER nemlig ikke noget, at vi i Danmark indfører skatter, afgifter og bureaukratisk bøvl i vores lille osteklokke, mens andre lande ikke gør. En sådan konkurrenceforvridende tilgang er gift for erhvervslivet. Desuden må jeg indrømme, at jeg er noget træt af, hvordan Danmark alt for ofte overimplementerer EU-lovgivning. Datotyranni, og et bødehæfte der svinges i pendulfart ved selv den mindste fejl, er blot to eksempler.


DET HAR vi ikke råd til. Hverken i kroner og øre - for det vil presse mange virksomheder til at lukke eller flytte ud. Men heller ikke kulturelt har vi råd til en konkursbølge.

Produktionsdanmark er kernen i vores lille lands lange historie. Vi er en landbrugsnation. Vi er en fiskerination. Vi er en produktionsnation, som hele verden kigger på for inspiration. Det kan vi være stolte af.


DERFOR HÅBER jeg, at de mange unge, der endnu ikke har valgt deres vej i livet, vil overveje en erhvervsuddannelse. For der er brug for jer. Allerede nu skriger virksomhederne på jeres arbejdskraft. Og der vil kun blive endnu mere brug for jer i fremtiden. Jeg vil gerne understrege, at jeg som liberal selvfølgelig ikke ønsker at bestemme, hvad man skal læse eller arbejde som. Det må være op til den enkelte. Men jeg vil gerne komme med en stille bøn til, at de unge mennesker overvejer erhvervsuddannelserne. Jeg kan ikke understrege nok, hvor meget der er brug for jer.


SAMTIDIG glæder det mig som Europa-Parlamentariker, at stadig flere unge vælger at søge Erasmus-legater og rejser ud i Europa. Det er fantastisk at se, hvor nysgerrige de unge er på bl.a., hvordan man har indrettet andre samfund og uddannelsessystemer i andre lande.

Det er vigtigt, at vores unge er nysgerrige. Særligt fordi vi som lille land har brug for, at endnu flere får styrket deres sprogkompetencer og lærer værdien af, at selvom man gør tingene på en lidt anden måde andre steder, så kan vi lære noget af dem, og de kan lære noget af os. Sådan tror jeg, vi udvikler os bedst. I fællesskab.

Som Erasmus-programmet er strikket sammen i dag, så er det hovedsageligt akademikere, der får mulighed for at tage udenlands studie- eller praktikophold med EU-finansiering. Men jeg mener, at også erhvervsuddannelserne burde have samme mulighed for at komme ud og hente inspiration i andre EU-lande som et led i uddannelsen.


JEG VIL kæmpe for, at vi får gjort det mere attraktivt for de unge at tage en erhvervsuddannelse. At drømmen om en faglært eller ufaglært karriere bliver mindst ligeså rigtig som den akademiske. At forældre vil tale med deres børn om, at der er andre veje at gå end den gymnasielle. Jeg mener nemlig, at der ligger et stort ansvar hos forældre for at tage dialogen med børnene.


MEN JEG mener også, at vi i denne sammenhæng kan være glade for vores europæiske samarbejde. For gennem EU kan vi sikre ens konkurrencevilkår og gøre det attraktivt for udenlandsk arbejdskraft at søge til Europa, når vores virksomheder oplever udfordringer med at rekruttere.

I Danmark kan vi få drømmen om en erhvervsuddannelse til at spire. Men det er i EU, vi skaber rammevilkårene og sikrer konkurrenceevnen. Det kæmper jeg for hver eneste dag i Europa-Parlamentet.

Asger Christensenfra Jordrup er medlem af Europa-Parlamentet for Venstre. Medlem af Landbrugsudvalget og næstformand i Fiskeriudvalget. Landmand og mælkeproducent. asger.christensen@ europarl.europa.eu. Asger Christensen skriver én gang om måneden klumme om politik og arbejdet i Europa-Parlamentet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden