Protest mod præsterne: Nærmest ingen tør gå ud uden tørklæde
Over hele verden - også i Aalborg - demonstreres der mod det iranske styres undertrykkelse af kvinder
Opdateret 25. september 2022 kl. 11:19
AALBORG: I Iran er det livsfarligt at gå på gaden i protest. Her er der tåregas, vandkanoner og skarpladte våben hos politi og militær. Mindst 50 mennesker er døde under de seneste dages voldsomme uroligheder, der stadig tager til i omfang. Over hele landet har der været store demonstrationer, og mange steder har myndighederne taget brutale metoder i brug for at opløse dem.
I Danmark er det heldigvis anderledes, men sagen er den samme. I Aalborg blev der lørdag holdt stilhed for ofrene og taler mod præstestyret i Teheran. Op mod 150 - de fleste med iranske rødder - deltog.
Demonstrationer mod Ayatollah Khamenei og hans regime har der været mange af - senest i 2019, hvor op mod 4500 demonstranter blev dræbt.
Men denne gang er der kommet ansigt på. Nemlig Masha Amini, der døde efter en voldsom anholdelse på åben gade i den iranske hovedstad.
Den 22-årige kvinde var på besøg i Teheran sammen med sin familie, da landets såkaldte moral-politi slog til. Aminis havde godt nok hijab på, men tørklædet sad ikke stramt og dækkede ikke nok, og derfor blev hun anholdt.
Siden revolutionen i 1979, hvor præstestyret kom til magten, har en streng fortolkning af koranens bud været en del af lovgivningen, og det har især ramt kvinderne. Det er obligatorisk for kvinder at bære tørklæde, når de forlader hjemmet. Fra omkring ni-årsalderen skal tørklædet på, og myndighedernes overvågning af kvinderne finder sted næsten overalt. Seneste tiltag er installation af udstyr til ansigtsgenkendelse i offentlige transportmidler.
I første omgang fortalte politiet familien, at hun ville blive løsladt, når hun havde været gennem et genopdragelseskursus. Men anholdelsen havde - ifølge vidner - været så voldsom, at hun mistede bevidstheden og blev indlagt et hospital, hvor hun døde efter tre dage i koma.
- Mashas skæbne er utrolig trist, men den er desværre ikke enestående. Rigtig mange iranske kvinder har været udsat for vold efter at være blevet anholdt af politiet. Næsten ingen iranske kvinder tør bevæge sig ud uden tørklædet - det kræver meget stort mod at vise sig på de sociale medier uden tørklæde, fortæller Faraz Zane, der selv har oplevet moral-politiet. Indtil 2015 boede hun nemlig i Iran, men som kristen blev det sværere og sværere at leve i fred, og derfor flygtede hun.
Det meste af hendes familie bor stadig i Iran, og er som alle andre iranere påvirket af den usikre situation. Faraz Zane er i tæt kontakt med dem, men frygter, at myndighederne begrænser muligheden for opkald til udlandet. Foreløbigt har de lukket for adgangen til alle sociale medier: dels for at undgå at de voldsomme videoer fra demonstrationer når til udlandet, dels for at gøre det sværere at arrangere og meddele demonstrationer.
- Styret er bange for, at demonstrationerne skal brede sig, og de er bange for, at udlandet får at vide, hvad der foregår i Iran. Mashas skæbne er gået hele verden rundt, og jeg håber, at andre landes regeringer nu får øjnene op for, hvad der foregår i Iran. Iranerne har brug for hjælp fra det internationale samfund, hvis styret skal ændres, siger Faraz Zane, der håber, at det denne gang vil lykkes at ændre forholdene i landet.
- Men der har også været demonstrationer til fordel for styret. Hvor mange iranere vil gerne af med det?
- Op mod 90 procent. Men det er svært af sige præcist, for der er jo ikke været frie valg. De eneste partier, der er tilladte, er dem, præsterne har sagt god for. Mange er bange for at vise deres holdning, for myndighederne optræder brutalt, hvis man siger noget, de ikke bryder sig om.
Hjælp fra verden
Sammen med Kaveh Habibimoneh og Amnesty International havde hun arrangeret lørdagens demonstration, og det var ikke kun en protest mod kvindeundertrykkelse, men også mod styrets gentagne brud på basale menneskerettigheder.
- Vi håber, at verden vil anerkende, at liv, frihed og menneskerettigheder er lige så vigtige i Iran og Mellemøsten, som de er i Vesten. Iranere er nødt til at stille spørgsmål til de magtfulde politikere, der virker mere interesserede i økonomiske interesser og ikke bekymrer sig om styrets overtrædelse af menneskerettighederne, siger Kaveh Habibimoneh, der kom til Danmark som politisk flygtning i 2012.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.
