Afmagten griber mange af os. Hvorfor slår vi ikke hårdere tilbage?

Svaret er desværre lige så indlysende, som det er hårrejsende:

Fordi Putin truer med atomkrig.

- Alle, der vil skabe forhindringer, for ikke at sige true vores land eller befolkning, skal vide, at Ruslands reaktion vil komme prompte og få konsekvenser, som I aldrig før har oplevet i jeres historie. Vi har forberedt os på samtlige retninger, begivenhederne kan udvikle sig i. Der vil i den forbindelse blive truffet alle de nødvendige beslutninger. Jeg håber, mine ord bliver hørt.

Putins ord bliver hørt. Vi kan ikke tænke på andet. Ordene, som vi ikke troede, vi skulle høre igen efter Murens Fald i 1989, fortæller os, at Rusland har snydt verden gennem tre årtier og nu igen viser sit sande ansigt. Det samme ansigt, som vi så under den kolde krig. Brutalitetens ansigt.

Stillet over for det skal vi være de ansvarlige. Prisen for at sende NATO-tropper ind i Ukraine kan blive 3. verdenskrig, og den pris er ganske enkelt for høj set fra alle vestlige regeringskontorer. Det er kynisk realpolitik, men kendsgerningen er, at Vesten ikke har nogen formelle forpligtelser over for ukrainerne. Vi kan støtte ved at sende penge og militært isenkram, men stillet over for en despot med fingeren på den atomare affyringsknap er den vigtigste opgave at forhindre galningen i at trykke på knappen.

Men Putin skal stoppes. Det siger sig selv. Eftertiden vil dømme vores generation af ledere hårdt, hvis de fejler denne pligt. Biden. Scholz. Johnson. Macron. Frederiksen.

Foreløbig har Vesten indført en stribe økonomiske sanktioner. Der tøves med at udelukke Rusland fra Swift-systemet, men det og andre skridt er nødvendige. Putin griner og siger, at Vestens reaktioner ikke betyder noget. Men det er, som alt han siger, løgn.

NATO, verdens suverænt største krigsmaskine, mobiliserer på sin østlige flanke og advarer om, at bare en enkelt russisk militærstøvle på NATO-territorium vil være en krigserklæring mod hele forsvarsalliancen.

Et samlet Folketing med undtagelse af Enhedslisten har besluttet, at Danmark nu skal investere milliarder af kroner ekstra for at opbygge et moderne nærforsvar.

Politisk og kulturelt er Rusland allerede ved at få status som paria.

Vesten reagerer så hårdt, som det er muligt i situationen. Enhver ny sanktion skal måles på, om den skader Rusland mere, end den skader os selv. Det er ikke ansvarlighed at forkrøble vores egne økonomier i en iver efter at handle endnu mere resolut. Det ville være det stik modsatte.

Vores økonomier skal forblive stærke, så vi har råd til at investere i større sikkerhed – militært og gennem en omlægning af energiforsyningen især i Europa. Det kan ikke udsættes. Målet må være at frigøre Vesten hurtigst muligt fra russiske energikilder, så Rusland med tiden vil stå totalt isoleret, indtil Putin og hans diktatur er borte. Det er på denne målestok, at vor tids statsledere vil blive stillet til ansvar.

Vi som borgere vil også blive testet. Statsminister Mette Frederiksen har helt rigtigt forklaret, at sanktioner, handelsblokader, aktieuro, energikrise vil betyde en periode med afsavn. Det vil også tvinge os til at acceptere tiltag, vi i en anden tid – indtil invasionen i mandags – havde mange indvendinger imod. Som vindmølleparker. Og et større forsvar. Nu er begge nødvendigheder. Sikkerhedspolitik er rykket øverst på dagsordenen.

Det bliver et langt, sejt træk at slå denne bølle ned.