Rådyr på motorvej fik to biler til at køre galt

Der blev sendt ambulancer og lægehelikopter til uheldet -motorvejen var helt spærret

Begge biler fik alvorlige skader i forbindelse med uheldet, mens der angiveligt ikke var alvorlig personskade. Foto: Ole Sanvig

Begge biler fik alvorlige skader i forbindelse med uheldet, mens der angiveligt ikke var alvorlig personskade. Foto: Ole Sanvig

SÆBY:Fredag aften kort før klokken 18 skete der en trafikulykke på Frederikshavnmotorvejen i sydgående retning mellem frakørslen Sæby N og rastepladsen Østerhede V.

Ifølge Nordjyllands Politi skete uheldet, da et rådyr ville krydse motorvejen. Det fik to biler til at køre galt.

Begge biler endte i vejkanten - den ene liggende på siden, mens den anden endte på taget.

Alle personer i bilerne er kommet ud, og ingen er kommet alvorligt til skade.

Alligevel er der sendt ambulancer og en lægehelikopter til stedet.

- På grund af at uheldet skete på et sted med såkaldt motorvejsfart, så valgte vi at sende både tre ambulancer og lægehelikopteren til uheldsstedet. Men alle personer, der var med i de to biler, er kommet ud af bilerne, fortæller vagtchef Karsten Højrup Kristensen.

Foto: Ole Sanvig

Foto: Ole Sanvig

Han oplyser, at der umiddelbart ikke er tale om alvorlig personskade, selv om bilerne har fået sig nogle alvorlige buler.

Motorvejen var helt spærret og der er omkørsel via afkørsel 12.

Ved godt 19-tiden lød meldingen fra Nordjyllands Politi så, at alle myndigheder var færdige med arbejdet på E45 og alle spor igen er farbare. To personer er blevet bragt til skadestuen til kontrol for lettere tilskadekomst.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.