Men derfra og så til at afvise et stærkere europæisk forsvarssamarbejde som drømmeri er der et stykke vej. I praksis præsenterer de en nationalromantisk forsvarskarikatur af et Danmark, der kan og skal kunne alting selv. 

Det kan vi ikke, og det skal vi ikke. For vi er heldigvis en del af verdens stærkeste fællesskab: EU. Det mener jeg og Radikale Venstre vi skal bruge aktivt og indgå helhjertet i, frem for at overdrage ansvaret og suveræniteten til Donald Trump.

Tag bare sagen om ammunitionsfabrikken i Elling. Den står som et tydeligt eksempel på, hvor svært det er at tro, at man “bare lige” kan klare det hele selv. 

Produktion, godkendelser, leverandørkæder, råvarer og mangel på specialiseret arbejdskraft i Frederikshavn, på trods af at der er afsat over 8,5 milliarder kroner og brugt langt over 1.000 dage, er der endnu ikke udsigt til, at der kommer ammunition ud derfra i overskuelig fremtid. Forsvarsmateriel bliver ikke tryllet frem med en dansk flagstang og en pressemeddelelse.

Da Canadas premierminister Mark Carney ganske fornuftigt sagde i Davos, at små og middelstore lande må stå sammen, ellers risikerer de at ende “på menuen”, talte han direkte ind i Danmarks situation og imod den nationalromantiske forestilling, brødrene Storm præsenterer. 

Danmark er ikke en stormagt. Vi er en småstat i en verden, hvor stormagter bruger både økonomi, energi og militær som magtmidler. Vi bliver ikke stærkere af at stå alene, tværtimod.

EU's styrke

NATO er fundamentet. Det rokker ingen ved. Men netop fordi NATO er fundamentet for vores sikkerhed, skal Europa kunne løfte mere selv. USA forventer, med rette, at vi tager større ansvar. Det gør vi ikke ved at insistere på, at hvert land skal opfinde alting selv.

EU’s største styrke er det indre marked. Det er vores evne til at skabe effektive, sammenhængende europæiske forsyningskæder. Hvis vi vil have ammunition hurtigere, billigere og i større mængder, giver det langt mere mening at koordinere produktion og indkøb på europæisk niveau end at lade 27 lande hver især bygge parallelle systemer.

Det samme gælder forskning og udvikling. EU råder over forsknings- og innovationsmidler i en størrelsesorden, Danmark slet ikke er i nærheden af alene. 

Skal vi udvikle næste generation af droner, cyberforsvar, satellitsystemer og avanceret teknologi, så sker det hurtigere og mere effektivt i fællesskab. Til gavn for dansk forsvar, men i sidste ende også for Nordjyllands konkurrenceevne. Flere nordjyske virksomheder er konkurrencedygtige og i front på verdensmarkedet i disse sektorer.

Det handler ikke om en fantasifuld “EU-hær”. Det handler om samordning, fælles investeringer og mindre spild. Om at sikre, at europæiske virksomheder, også nordjyske, bliver en del af en stærkere fælles forsvarsindustri.

Suverænitet i dag er, som mange højereorienterede partier øjensynlig tror, ikke bare et spørgsmål om flag på uniformen eller produktionsadressen på geværet. Det er evnen til faktisk at kunne levere, når det gælder. Og den evne styrkes, når vi står sammen.

Tryghed skabes ikke kun i Bruxelles alene. Men den skabes for Danmark i det gensidige partnerskab mellem de lande, vi arbejder tæt sammen med, ikke i national selvtilstrækkelighed. Den skabes, når vi investerer massivt i vores eget forsvar, lever op til NATO’s krav og samtidig bruger Europas styrke klogt.

Danmark skal ikke vælge mellem NATO og Europa. Vi skal styrke begge dele. Det er ikke drømmeri. Det er nordjysk realisme.