Rager en EU-udvidelse Nordjylland?

Men kommer det overhovedet til at betyde noget her i Nordjylland? Det har vi spurgt  Kristoffer Storm (DD) og Per Clausen (EL) om.

EU og Nordjylland

• De har stået over for hinanden i Aalborg Byråd. Nu sidder Per Clausen (EL) og Kristoffer Storm (DD) begge i Europa-Parlamentet.
• Politisk er de langt fra hinanden i mange spørgsmål, men nu går de sammen om at gøre nordjyderne klogere på EU. I en fast serie i debatsektionen vil de diskutere aktuelle EU-emner med udgangspunkt i, hvad de betyder for Nordjylland. Her vil de gerne udfordre både hinanden og læserne undervejs.

Per Clausen:

Per Clausen

• Medlem af Europa-Parlamentet.
• Parti: Enhedslisten.
• Uddannelse: Cand.phil. i samfundsfag fra Aalborg Universitet i 1988.
• Valgt til Folketinget i 2005.
• Tidl. rådmand for Klima og Miljø i Aalborg Kommune.
• Fun fact: Var i 1988-1989 bestyrer af spillestedet Tusindfryd i Aalborg.

Skal EU vokse sig større - og hvor meget og hvornår?

Det spørgsmål hviskes der om i krogene i Bruxelles. Lige nu er vi 27 EU-lande, men EU-Kommissionen ynder for tiden at tale om ”30 i 30” - så de synes, at have sat sig et mål. Et mål der muligvis handler mere om at lyde kækt, end om hvad der konkret giver mening,

Men hvad rager det egentlig os i Nordjylland? 

Ja altså, udover Kristoffer og mig, der lige har hørt på debatter og stemt om, hvor langt tre af de lande, man nævner som mulige nye medlemmer - Ukraine, Serbien og Moldova - er nået. Et svar der ofte er ”ikke langt nok”.

Men hvad betyder det konkret for Nordjylland? 

Lige nu, hvis jeg er ærlig, faktisk ikke så meget. Ikke mindst fordi det synes klart, at selv hvis der kommer en udvidelse inden for de kommende år, så bliver den næppe særlig stor. Og en ting synes helt sikkert: et land som Ukraine står ikke forrest i køen. Tænk mere på lande som Montenegro, Moldova - og måske Island.

På mellemlang sigt kan det derimod gå hen og have potentiale til at påvirke dagligdagen for mange i Nordjylland.

Sidst, vi havde den store udvidelse af EU, med ikke mindst mange østeuropæiske lande, så vi desværre, hvordan mangelfuld omhu medførte storudbytning af arbejdskraft fra øst - samt misbrug af udstationeringer, der satte de hjemlige løn- og arbejdsvilkår under pres. Et pres, vi her, mere end 20 år efter, ikke er sluppet af med endnu.

Hvis man, som jeg, er gammel nok til at huske de politiske debatter dengang, er det ikke fordi, der ikke blev advaret om faren. Nej, det er snarere det, at man ignorerede advarslerne. Derfor er det vigtigt at slå fast, at HVIS vi skal have en større EU-udvidelse, så kræver det reformer og ikke mindst yderligere sikring af lønmodtagerrettighederne i EU. Samtidig må man stilles klare og ufravigelige krav om forbedring af fagforenings- og arbejdstagerforhold i de nye lande. For det vil være tosset, hvis vi blindt gentager fortidens fejl.

Men der er også en anden, og ret konkret måde, en udvidelse vil påvirke Nordjylland på: En større udvidelse, især med større lande, vil uundgåeligt føre til, at der kommer færre EU-penge til Nordjylland. Det gælder alt lige fra regionsstøtte til projekter, forskningsmidler til Aalborg Universitet og helt over til den omdiskuterede landbrugsstøtte. For hvis ikke vi ændrer, hvordan EU tildeler støttemidlerne, så vil en udvidelse med f.eks. Ukraine dræne midler væk fra det nordjyske.

Det er klart, at det også vil betyde en hel del for de nordjyske landmænd, der lige nu benytter bl.a. ukrainske praktikanter og hjælpere på bedrifterne.

På den positive side vil nogle af de mange ukrainske flygtninge, vi har budt velkommen, få bedre fremtidsudsigter og lettere ved at skifte arbejde, hvis de vælger at blive boende.

Jeg tror, det, jeg prøver at sige, er, at det er pinedød nødvendigt, at vi tænker os grundigt om, og får sat gang i at ændre de mange ting i EU, vi godt ved, der er dybt forældede. For en tankeløs EU-udvidelse er bestemt ikke harmløs.

Kristoffer Storm:

Kristoffer Storm

• Medlem af Europa-Parlamentet.
• Parti: Danmarksdemokraterne.
• Uddannelse: Gymnasial uddannelse.
• Storm blev medlem af regionsrådet i Region Nordjylland i 2014.
• I 2016 indtrådte han i byrådet i Aalborg Kommune og blev efter valget i 2017 valgt som 1. viceborgmester.
• I 2021 blev han valgt som rådmand for Senior- og Omsorgsforvaltningen i Aalborg Kommune.
• Fun fact: Han har tidligere arbejdet som PR- & kommunikationschef for Rekom Aalborg.

Størstedelen af Folketingets partier har travlt med at love lande som Ukraine, Moldova, Serbien, Montenegro, Kosovo og Albanien et fremtidigt medlemskab af EU. Det kan lyde som storpolitik langt væk fra Nordjylland. Men regningen risikerer at lande lige her.

EU's regionalstøtte er et godt eksempel. Formålet er at løfte de regioner, der halter bagefter økonomisk. Derfor modtager Nordjylland i dag betydelige EU-midler. I Aalborg har projektet Bæredygtige Synergier hjulpet omkring 100 virksomheder med grøn omstilling og nye industrisamarbejder, mens Regionalfonden investerer milliarder i digitalisering, infrastruktur og udvikling af små og mellemstore virksomheder. Det er investeringer, som skaber arbejdspladser og vækst uden for København.

Men den pulje er ikke uendelig. Hvis nogle af Europas fattigste lande bliver optaget, længe før de er klar, flytter pengene med. Så enkelt er det. Hver krone, der sendes til nye medlemslande, er en krone, der ikke længere kan investeres i regioner som Nordjylland. Nordjylland har allerede nu svært ved at få den støtte, og bruger i øjeblikket enorme mængder resurser for at få midlerne. Med optagelsen af de andre lande risikerer vi dog at gå fra at modtage støtte til at skulle finansiere den.

Det samme gælder landbrugsstøtten. Danske landmænd modtager hvert år omkring 6-7 milliarder kroner fra EU. For mange nordjyske svine-, kvæg- og mælkeproducenter er det forskellen på overskud og underskud.

Ukraine råder over Europas største landbrugsareal, større end Tyskland, Italien og Polen tilsammen. Hvis landet bliver medlem under de nuværende regler, vil det kunne lægge beslag på en enorm del af EU's landbrugsstøtte. Puljen bliver ikke større, bare fordi der kommer flere lande med. Historien viser, at når EU udvider, er det de eksisterende medlemslande, der betaler regningen. Den regning ender hos nordjyske landmænd, ikke hos politikerne i Bruxelles.

Det mest opsigtsvækkende er, at flere af de lande, der loves medlemskab, fortsat ikke lever op til EU's egne optagelseskrav. Københavnerkriterierne er ikke pynt. De er selve forudsætningen for medlemskab. De skal sikre stabile demokratier, en velfungerende retsstat, bekæmpelse af korruption og økonomier, der kan klare konkurrencen i det indre marked. De er der for at give ansøgerlandene et klart incitament til at gennemføre de nødvendige reformer, inden de kan blive optaget som medlemsland. Hvis vi begynder at se bort fra de krav, udhuler vi hele idéen bag EU's udvidelser.

Vi skal støtte Ukraine. Militært, økonomisk og politisk. Men støtte er ikke det samme som medlemskab. EU skal ikke optage lande, fordi det sender et godt politisk signal. EU skal optage lande, når de opfylder kravene.

At sige nej til en forhastet udvidelse er ikke at vende Europa ryggen. Det er at sige, at regler stadig skal betyde noget, og at nordjyske virksomheder, landmænd og lokalsamfund ikke skal betale prisen for symbolpolitik. Vi skal insistere på, at fællesskabet stadig arbejder for os, og at EU altså ikke er en velgørenhedsorganisation.