Region sender breve til patienter: Mød ikke op på hospitalet

Har man været i risiko for at få coronavirus, skal man ikke møde op på sygehuset. Det skriver Region Nordjylland ud til alle, der har en aftale på et af regionens sygehuse

Patienter, der har en aftale på et sygehus i Region Nordjylland, har fået en brev, hvor de opfordres til ikke at møde op, hvis der er risiko for, at de er smittet med coronavirus. Arkivfoto: Henning Bagger/Scanpix

Patienter, der har en aftale på et sygehus i Region Nordjylland, har fået en brev, hvor de opfordres til ikke at møde op, hvis der er risiko for, at de er smittet med coronavirus. Arkivfoto: Henning Bagger/Scanpix

NORDJYLLAND:Region Nordjylland har sendt breve ud til patienter, der har en aftale på et hospital i regionen. Det oplyser regionen i en pressemeddelelse.

De opfordres til ikke at møde op på hospitalet, hvis de har været i områder med særlig risiko for smitte coronavirus, eller hvis man har haft direkte kontakt til en anden person, der er rejst hjem fra et særligt risikoområde.

”Vi skriver til dig, fordi du har en eller flere aftaler på et hospital i Region Nordjylland. Du skal være opmærksom på, at hvis du inden for de seneste 14 dage har været i områder med særlig risiko for smitte med coronavirus, skal du ikke møde op til din aftale på hospitalet. Det gælder også hvis du har været i direkte kontakt med en person som har været i et af disse områder,” lyder brevet fra Region Nordjylland sammen med en opfordring til, at de berørte borgere ringer til den respektive afdeling, hvor de har en aftale.

Også patienter i psykiatrien har modtaget brevet fra regionen. Det er alene patienter med e-boks, der indtil videre har modtaget brevene.

- Vi har alle et ansvar for at passe på vores syge og svage borgere i den her situation. Derfor sender vi nu brevene for at gøre det helt klart for vores patienter og deres pårørende, at de ikke skal møde op, hvis de har været i et særligt risikoområde, siger lægefaglig direktør på Aalborg Universitetshospital, Michael Braüner Schmidt i en pressemeddelelse fra Region Nordjylland.

- Vi har alle et ansvar for at passe på vores syge og svage borgere i den her situation, siger lægefaglig direktør på Aalborg Universitetshospital, Michael Braüner Schmidt, om årsagen til at der er sendt breve ud til patienterne. Arkivfoto Jesper Thomasen <i>Jesper Thomasen</i>

- Vi har alle et ansvar for at passe på vores syge og svage borgere i den her situation, siger lægefaglig direktør på Aalborg Universitetshospital, Michael Braüner Schmidt, om årsagen til at der er sendt breve ud til patienterne. Arkivfoto Jesper Thomasen Jesper Thomasen

Brevene er sendt ud til mange nordjyske patienter, og enkelte borgere kan have fået brevet, uden at det har været relevant af forskellige årsager.

- Ingen hospitaler ønsker at udsætte de svækkede borgere for nogle risici. Tiltaget her skal også ses i relation til en lang række tiltag, som regionen samlet har taget på det seneste i forhold, siger lægefaglig direktør på Regionshospital Nordjylland Thomas Larsen i pressemeddelelsen.

Han opfordrer i samme ombæring alle besøgende på hospitalerne i regionen til at være opmærksom på Sundhedsstyrelsens råd om blandt andet at holde afstand, ikke give hånd og holde en god håndhygiejne.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.