Regionen sparer millioner lønkroner under strejke: Derfor betyder det alligevel ikke en bedre økonomi

Region Nordjylland står ifølge Radio4 til en estimeret besparelse til lønudgifter på 10.555.000 kroner.

Det er beregnet på baggrund af antal strejketimer, og hvor meget en sygeplejerske i gennemsnit tjener.

Region Nordjylland har ikke på nuværende det fulde overblik over, hvor mange penge regionen sparer, og det forventer de først at få, når deres sidste økonomirapport lander i november, men besparelsen er en "her og nu" besparelse, fastslår regionrådsformand Ulla Astman (S).

For regionen koster det flere penge, end hvis sygeplejerskerne ikke havde strejket overhovedet, og statistikker fra tidligere konflikter viser, at det bliver dyrt efterfølgende, forklarer hun.

Dyrt og stort efterslæb

På bagsiden af strejken er der som bekendt en pukkel af aflyste og rykkede operationer, der skal afvikles. Det betyder lange, dyre ventelister og flere hænder, der skal i arbejde.

Ifølge professor hos VIVE og sundhedsøkonom, Jakob Kjellberg, vil en stor del af de mange millioner netop blive brugt, når de udskudte behandlinger og operationer skal indhentes. Og det bliver ganske dyrt. Det fortæller han til Radio4:

- Når tiden går, vil der være andre patienter, der skal henvises, det vil sige, at den pukkel, der skal afvikles, vil være med mere aktivitet både inden og uden for arbejdstiden, og det kræver ekstrabetaling, udtaler han til Radio4 og fortsætter:

- Når de behandlinger skal udføres efter strejken, kan sygeplejerskerne ikke lave dem alene. Der skal også bruges læger og portører, og dem bliver man nødt til også at betale med overtid, hvis der skal flere patienter igennem systemet.

Og for region Nordjylland er det ingen undtagelse, fortæller Ulla Astman.

Der er et stort og dyrt efterslæb, som der skal bruges ekstra hænder til at håndtere.

Samtidigt har regionerne, herunder Region Nordjylland, måtte købe sig til ekstra hjælp i den private sektor, fortæller hun.

- Der er en masse operationer, der er blevet aflyst og udskudt, og de skal gennemføres nu.

- Forhåbentligt kan vi lave nogle aftaler om frivilligt ekstraarbejde med vores eget personale, men også på privathospitalerne. Vi kan se, der er flere, der er blevet visiteret ud til privathospitalerne, og dem skal vi selvfølgelig bruge, hvis de vil det. Men det koster selvfølgelig, så jeg forventer ikke en besparelse - tværtimod, siger Ulla Astman.

Forude venter forhandlinger med de faglige organisationer om, hvorvidt deres medlemmer vil indgå en aftale om at arbejde ekstra.

Flere sygeplejersker udtaler netop nu, at de fremover kun vil arbejde inden for rammen. Så hvad hvis mange af sygeplejerskerne stiller sig på bagbenene og ikke har lyst til at lægge de ekstra timer?

- Så bliver det selvfølgelig ekstra svært, det er der ikke nogen tvivl om. Jeg håber, vi på et tidspunkt kommer derhen, hvor vi kan sætte os ned og tage en dialog om, hvordan vi kan få det til at fungere. Men nu skal vi først og fremmest lige have ro på og få folk godt tilbage på deres arbejdsplads, og så skal vi have lagt planerne for, hvordan vi får det her nedbragt.

Alt i alt er det her så dyrere for jer, end hvis strejken ikke var blevet afholdt overhovedet?

- Det er klart. Det her er dyrere for samfundet og for sundhedsvæsenet i sidste ende.

- Der er ingen vindere i det her, slutter hun.