Regionerne arvede en stor gæld fra de gamle amter, som vi stadig betaler af på
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
I 2007 overtog regionerne ansvaret for sundhedsvæsenet og en milliardgæld fulgte med. Lad os udnytte det kæmpe overskud, Danmark har i disse år, til at fjerne resterne af den gæld. Så kan regionernes budgetter bruges på kerneopgaven, nemlig at levere sundhed til danskerne.
Det er de færreste, der ville gå med til at overtage en kollegas job og samtidig blive bedt om at betale af på den samme kollegas gæld. Det er ikke desto mindre præcis den situation, regionerne står i. Da man i 2007 gennemførte strukturreformen, overtog regionerne nemlig en gæld på omkring 20 milliarder kroner fra de nedlagte amter. Det skete uden mulighed for at påvirke gældens størrelse, og det har siden da lagt en tung økonomisk byrde på skuldrene af regionerne. Vi bærer på en historisk gæld, vi ikke selv har skabt.
Regionerne har siden da afdraget på gælden, og står pt. med en langsigtet gæld på cirka 14 milliarder kroner. Det skal retfærdigvis siges, at ikke al den gæld stammer tilbage fra 2007, da en del af den skyldes lån, der løbende er optaget for at indkøbe for eksempel udstyr til kræftbehandling. Men det ændrer bare ikke på, at regionerne i disse år bruger et sted mellem en og halvanden milliard kr. årligt på at afdrage på langsigtet gæld.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.