Psykiatriske

Børne- og ungdomspsykiatrien under hårdt pres: Aldrig er så mange blevet henvist

Problemer med lange ventelister, så mange må vente op til ni måneder på at blive udredt

Grafik: Jette Klokkerholm

Grafik: Jette Klokkerholm

Aldrig er så mange børn og unge blevet henvist til undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatrien i Nordjylland. I 2021 er der i gennemsnit blevet henvist 245 børn og unge i hver måned. Det er næsten 50 flere end i 2020, og de må væbne sig med tålmodighed.

For uanset om det drejer sig om behandling af depression, autisme eller ADHD, tyder tallene på, at de nordjyske børn må vente en del længere på at komme til undersøgelse eller i behandling end i resten af landet.

To diagnoser er hårdest ramt

ADHD og autisme er nogle af de hyppige diagnoser hos de unge patienter, der især er lange ventetider på. Ifølge hjemmesiden esundhed.dk er der lige nu 20 ugers ventetid til undersøgelse for ADHD i Region Nordjylland. Til sammenligning er der omkring tre til seks ugers ventetid for landets øvrige regioner.

Hvis man derimod skal til undersøgelse for autisme, må man vente næsten dobbelt så lang tid. Her er der ifølge samme hjemmeside 36 ugers ventetid til undersøgelse.

Både ADHD-foreningen Nordjylland og Landsforeningen for Autisme Kreds Nordjylland er bekymrede over ventetiderne, men de er ikke overraskede.

- Det er selvfølgelig ikke i orden, siger Kristina Valentin, lokalformand for Landsforeningen for Autisme Kreds Nordjylland, der har hørt fra flere medlemmer, at de har måtte kæmpe en kamp og vente længe på at nå til en udredning og efterfølgende behandling.

Det samme gælder Thomas Hansen, lokalformand i ADHD-foreningen Nordjylland.

- Det er da et kæmpe slag i ansigtet, hvis du for eksempel har kæmpet i to til tre år for overhovedet at få henvisning, og man så får at vide, der er yderligere 20 ugers ventetid, siger han.

- Vi har i foreningen været opmærksomme på det i flere år, og især på landsplan råbt op om det, men det lyder ret problematisk, at det står så slemt til her i Nordjylland.

Misvisende ventelister

Ifølge professor og direktør med ansvar for patientforløb, kvalitet og patientsikkerhed i psykiatrien i Region Nordjylland, Jan Mainz, skal man passe på med at sammenligne ventelisterne. Han stiller nemlig spørgsmålstegn ved, om man overhovedet kan sammenligne regionerne ud fra sundhed.dks data.

- Jeg er ret sikker på, at de opgørelser, du kan læse derinde, ikke er rigtige, siger han og forklarer, at meget tyder på, der er forskel på, hvordan regionerne hver især indberetter tallene. Og hvis det forholder sig sådan, er tallene ikke retvisende.

- Vi i Region Nordjylland rapporterer alt ventetid. Det vil sige, at vi også tæller patienter med, som allerede er inde i systemet. Der er for eksempel forskel på, om du venter på at komme til undersøgelse første gang, eller om du er i gang med din udredning. Det kan man ikke læse ud fra systemet, så det bliver fremstillet som om, at alle venter på at blive set, men faktisk er hovedparten allerede en del af psykiatrien, forklarer Jan Mainz.

Derfor er han nu gået sammen med regionernes øvrige psykiatridirektører for at få de mest sammenlignelige data frem.

- Det skal gerne være synligt, hvor mange der venter udenfor psykiatrien, hvor mange der er i gang med et udredningsforløb, og hvor mange der er i et forløb, men venter på behandling, siger Jan Mainz.

Men uanset om tallene kan sammenlignes eller ej, ændrer det dog ikke på, at børne- og ungdomspsykiatrien i Region Nordjylland lige nu er under hårdt pres. Det er i særdeleshed noget, som Jan Mainz anser for at være et alvorligt problem, der skal gøres noget ved, og derfor har man allerede iværksat en række indsatser.

Løsning på vej

Nuværende regionsrådsformand Ulla Astman (S) ser situationen, som den mest problematiske i regionen lige nu.

- Det er en meget uholdbar situation og yderst usikkert for familier og de pågældende børn. Det skal vi klart have gjort noget ved med det samme, siger hun.

Hun fortæller, at en stor del af forklaringen på den aktuelle ventetid skal findes i det stigende antal henvisninger.

- Om det er efterdønninger på baggrund af corona-nedlukningen kan vi ikke sige noget konkret om, men der er ingen tvivl om, at der er brug for indsatser til at nedbringe ventetiden, og det er vi heldigvis gået i gang med, siger Ulla Astman.

Allerede nu er der sat gang i flere kort- og langsigtede initiativer. Af de kortsigtede har regionen forsøgt at aflyse alt unødigt tid med møder og uddannelse, så man først og fremmest bruger sin tid på at se og behandle patienter. Derudover har man indført lørdagsambulatorium, og slået tre nye lægestillinger op med ansættelse i begyndelsen af det nye år.

Af mere langsigtede indsatser er et eksternt konsulentfirma gået i gang med at strømline børne- og ungdomspsykiatrien, så arbejdsgangene bliver så effektive som muligt.

Man kan jo se på antallet af henvisninger, at det har været stigende i en årrække. Hvorfor sætter man først ind nu?

- Det er rigtigt, men vi har også løbende styrket området. De sidste tre år har vi øget ressourcerne med 28 procent, men vi har aldrig oplevet en så voldsom og pludselig stigning som nu, så det har vi ikke kunne forudsige på nogen måde. Hvis det henvisningsmønster, vi ser lige nu, fortsætter, skal vi selvfølgelig styrke det yderligere, siger Ulla Astman.

Målet er få uger

Både Thomas Hansen og Kristina Valentin ser frem til, at ventelisterne bliver nedbragt, men giver også udtryk for, at det langt fra er det eneste problem i processen til at få udredt sit barn.

- Man kan sige, at ventelisten til udredning er én problemstilling ud af mange i den lange kamp, det er at nå til en diagnose. Det kan tage op til flere år overhovedet at få en henvisning, siger Thomas Hansen, som selv har kæmpet fem år med sin ældste datter, der endte med at blive udredt ved en privatpraktiserende børnepsykiater i Aarhus.

Ulla Astman er bekendt med mange forældres kamp og mener derfor også, at løsningen ikke kun findes hos børne- og ungdomspsykiatrien.

- Det er heldigvis ikke alle børn, der bliver henvist til psykiatrien, som hører til der. Men det betyder også, at vi skal kigge videre rundt til for eksempel PPR. Der er behov for, at de kan lave et større og nogle gang mere ihærdigt forarbejde, så de børn, der ikke hører til i psykiatrien får anden hjælp fra start. Det styres fra kommunalt side, og derfor kan vi ikke direkte gå ind at gøre noget, men vi har i flere år opfordret Folketinget til at give flere penge til en styrkelse af PPR, siger hun.

Ifølge Ulla Astman er der altså brug for en oprustning både af PPR og børne- og ungdomspsykiatrien, så området samlet set bliver styrket.

På nuværende tidspunkt kan hun ikke sige noget om, hvornår de mange børn og unge kan se frem til kortere ventelister, men hun er stålfast på, at det skal være snart.

- For mig at se er det her en af de største problemstillinger, vi har lige nu. Mit ønskescenarie er, at ventetiden kommer ned på nogle ganske få uger, siger Ulla Astman.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden