Rekordvarm og våd vinter er forbi: Her er 5 af de spor, den har efterladt

Hvad har vinterens særlige vejrforhold betydet for vores plante- og dyreliv? Og hvor vil vi især se konsekvenserne i de kommende måneder?

Den varme og våde vinter har sat sine tydelige aftryk. Arkivfoto: Martin Damgård

Den varme og våde vinter har sat sine tydelige aftryk. Arkivfoto: Martin Damgård

I denne uge er vi officielt gået ind i foråret efter den varmeste - og næstvådeste - vinter, der nogensinde er målt. Men hvilke konsekvenser har de særlige vejrforhold haft for især vores plante- og dyreliv - og hvilke vil de få?

Varmeste vintre

2019/2020: 5,0 grader

2006/2007: 4,7 grader

1988/1989: 4,5 grader

1989/1990: 4,2 grader

2007/2008: 4,1 grader

2013/2014: 3,7 grader

1974/1975: 3,5 grader

2018/2019: 3,4 grader

1924/1925: 3,4 grader

1997/1998: 3,4 grader

Kilde: DMI

Rotterne kommer – men vi er ovre det værste

Kirsten Dyhr-Jensen, biolog og miljøspecialist ved Aalborg Kommune:

- I forhold til rottesituationen har de store regnmængder har haft betydning to steder: De åbne områder – for eksempel markerne – er blevet oversvømmet. I den forbindelse er rotternes reder blevet ødelagt, og derfor er de søgt ind mod for eksempel landejendommene. I byerne er de steder, der ikke har separatkloakering – altså der, hvor regnvand og spildevand er i samme kloaksystem – hårdest ramt. Rotterne søger op mod de tørre dele af kloakken for ikke at drukne – og kommer typisk ind i folks hjem via stikledninger eller kravler op ad faldstammer og tagrender.

- Lige nu vurderer jeg, at vi er ovre det værste. Den population, der er tilbage i kloakkerne, skal formere sig. Men når vi rammer sommeren, og temperaturen stiger, kan vi have en ny situation.

De store regnmængder stresser rotterne, som flygter fra druknedøden - og op til overfladen. Arkivbillede

De store regnmængder stresser rotterne, som flygter fra druknedøden - og op til overfladen. Arkivbillede

Dyrene i skoven har en fest

Jes Aagaard, naturvejleder i Naturstyrelsen:

- Vores hjortevildt har haft en fest den her vinter, fordi vegetationen har været i vækst og gjort det nemmere at skaffe føde, så de har opbygget nogle gode, store fedtdepoter. Grævlingens vinterlur har ikke været ret lang på grund af de varme temperaturer, og deres huler er ikke blevet oversvømmet, fordi indgangene typisk ligger på toppen af en skrænt, og derfor er vandet ikke trængt ind. Også flåterne har haft en fest. Normalt ser vi dem først i maj, men de er allerede dukket op i februar. For os mennesker har det ikke den store betydning, for vi er ikke hoppet i shortsene endnu, men hvis man har hund og kat, er det fint at være opmærksom, for de kan faktisk godt få borrelia.

- Et af de dyr, der har haft det svært, er muldvarpen, fordi den holder til i lavtliggende områder, som har fået rigtig meget vand.

- Vores hjortevildt har haft en fest den her vinter, forklarer naturvejleder Jes Aagard. Arkivfoto: Torben Hess.

- Vores hjortevildt har haft en fest den her vinter, forklarer naturvejleder Jes Aagard. Arkivfoto: Torben Hess.

Færre og dårligere afgrøder

Søren Olesen, chefkonsulent i LandboNords planterådgivning:

De store mængder regnvand har haft store konsekvenser for de nordjyske landmænd, forklarer Søren Olesen og giver et eksempel:

- Der er nogle vinterrapsmarker, der drukner, og nogle marker, der helt eller delvist skal sås om, fordi rødderne har stået i vand, og noget af det stive jord er klappet sammen.

De store mængder regnvand har haft - og får - store konsekvenser for de nordjyske landmænd. Blandt andre Carl Chr. Pedersen fra Gandrup. Arkivfoto: Henrik Louis

De store mængder regnvand har haft - og får - store konsekvenser for de nordjyske landmænd. Blandt andre Carl Chr. Pedersen fra Gandrup. Arkivfoto: Henrik Louis

Ifølge Søren Olesen er det stadig for tidligt at gøre de samlede økonomiske konsekvenser op. Men sikkert er det, at flere marker helt eller delvist skal sås om. Det kommer til at betyde et mindre udbytte og mere bøvl, fordi de ramte marker kommer til at stå med blandede afgrøder, der skal behandles forskelligt, selvom de står side om side på samme mark.

Det kan blive et heftigt mygge- og hvepseår

Jes Aagaard, naturvejleder i Naturstyrelsen:

- Vejret har gjort, at det potentielt kan blive et rigtig godt myggeår. Myg skal bruge to ting for at få et festligt år: vand og varme. Nu er der kommet en masse vand, så æggene ligger i vand, og hvis det bliver så varmt, at de udvikler sig, risikerer vi at få dejligt mange myg i år.

- Hvad angår hvepsene, har dronningen overvintret, og lige om lidt flyver hun ud og etablerer et hvepsebo. Bliver det et forår med gode betingelser – hvilket vil sige mange andre insekter, vand og varme, planter, der blomstrer, så der er masser af pollen og nektar – så vil de andre insekter have det godt. På den måde vil hvepsene have noget at leve af, og så går det stærkt.

Det varme og våde vejr er en god kombination for insekterne. Blandt andet hvepsene og myggene. Arkivfoto: Colourbox

Det varme og våde vejr er en god kombination for insekterne. Blandt andet hvepsene og myggene. Arkivfoto: Colourbox

Naturen er på epo

Jes Aagaard, naturvejleder i Naturstyrelsen:

- Helt generelt kan man sige, at naturen er på epo. Den har fået et ordentligt drys vand, og den har ikke været sat i karantæne af frosten. Normalt er vinteren en periode, hvor naturen skal have en strategi for at klare sig. Det har naturen ikke haft behov for i år.

- Græsplænerne er vokset gennem vinteren. Anemonerne blomstrer, og rødtjørn og vorterod, riddersporer – alle de blomster, vi har som forårsbebudere – strutter allerede med blomster. Kommer der ikke frost nu, vil de blive større og sætte flere frø.

- Anemonerne blomstrer, og rødtjørn og vorterod, riddersporer – alle de blomster, vi har som forårsbebudere – strutter allerede med blomster. Kommer der ikke frost nu, vil de blive større og sætte flere frø, siger naturvejleder Jes Aagard. Arkivfoto: Peter Broen

- Anemonerne blomstrer, og rødtjørn og vorterod, riddersporer – alle de blomster, vi har som forårsbebudere – strutter allerede med blomster. Kommer der ikke frost nu, vil de blive større og sætte flere frø, siger naturvejleder Jes Aagard. Arkivfoto: Peter Broen

Vådeste vintre

2006/2007: 319 millimeter

2019/2020: 280,3 millimeter

1994/1995: 273 millimeter

1993/1994: 270 millimeter

1999/2000: 270 millimeter

2001/2002: 259 millimeter

1987/1988: 254 millimeter

2014/2015: 244,8 millimeter

1909/1910: 236 millimeter

1915/1916: 234 millimeter

Kilde: DMI

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.