Her investerer Risgaard over en million: - Medarbejderne har superkræfter
I torsdagens afsnit af Løvens Hule investerede Jacob Risgaard 1,5 millioner kroner i IT-virksomheden GladTeknik
Opdateret kl. 18:21
KØBENHAVN: "Jeg har i dag investesteret i den danske Elon Musk."
Det skriver Jacob Risgaard i et opslag på LinkedIn, efter at han i torsdagens program af Løvens Hule investerede 1,5 millioner kroner i IT-supportvirksomheden GladTeknik, der reparerer computere og alskens teknik på rekordtid.
Hurtigheden kommer sig af, at ejeren Mathias Emil Nielsen og hans hold selv har designet en robot, der automatiserer størstedelen af kommunikationen med kunder og arbejdsgangen med at bestille reservedele hjem, så medarbejderne ikke selv skal det.
I sit opslag på LinkedIn roser Risgaard ejeren til skyerne for have skabt en virksomhed, hvor der er plads til alle. 80 procent af teknikerne har nemlig en diagnose i form af autisme, aspergers, ADHD eller lignende.
"Mathias Emil Nielsen har samtidig formået at skabe en arbejdsplads, der rummer de dygtigste medarbejdere med helt særlige evner. Nogle ser diagnoser. Han ser deres superkræfter," skriver han i sit opslag.
Mathias Emil Nielsen er selv diagnosticeret med både aspergers og ADHD, hvorfor Jacob Risgaard døbte ham den danske Elon Musk.
"Jeg ser frem til at lære fra andre dygtige og kompetente mennesker, der har meget viden og erfaring. Jeg tror på, at vi kan hjælpe hinanden ved sparring," skriver Mathias Emil Nielsen i et blogopslag på virksomhedens hjemmeside om den nordjyske erhvervsmands investering.
GladTeknik holder til på Sjælland, men modtager teknik fra hele landet og også Grønland og Sverige.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.