Robotter i industrien buldrer frem

Danish Crown i Horsens mandag 19. juni 2023.
Danish Crown i Horsens mandag 19. juni 2023. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribenternes egen holdning.

TEKNOLOGI: En analyse fra Dansk Metal viser at robotanskaffelserne i industrien har taget fart. I 2024 steg antallet af robotter i fremstillingsindustrien med 10,6 procent. Danmark fastholder pladsen i top-10 over antallet af industrirobotter pr. medarbejder og faktisk ligger vi på en flot 7. plads. I Danmark har vi en høj produktivitet og for at fastholde den, er det afgørende at virksomhederne investerer i robotter og ny teknologi.

Og det gælder også her i Nordjylland.

I en tid hvor virksomhederne mangler faglært arbejdskraft, og vi kan se, at det kun er en udfordring, der bliver større i de kommende år, er det afgørende at vi fortsætter med at investere i ny teknologi. Automatisering er ikke nice to have, men need to have for at holde hjulene i gang.

Heldigvis ser vi at mange nordjyske virksomheder tager teknologien til sig. I Nordjylland ser vi at flere virksomheder har fokus på automatisering fx med robotter i produktionen. Det giver medarbejderne en større fleksibilitet og mindre fysisk belastning. Det betyder at medarbejderne kan blive længere i jobbet uden at slide kroppen ned. Robotteknologien buldrer derudad, og der kommer flere robotter i fremtiden.

Mange har fordomme om at robotterne fjerner arbejdspladser, men vi oplever det modsatte. Når virksomhederne investerer i robotter, skaber det typisk flere job. For robotterne gør virksomhederne mere konkurrencedygtige og det giver mulighed for at hjemtage produktion, der ellers ville være flyttet ud af landet. I flere virksomheder har robotterne faktisk ført til flere ansatte fordi produktionen kan skaleres op, ordrer kan fastholdes og arbejdspladserne bliver i Nordjylland i stedet for at blive flyttet til udlandet. 

Samtidig skaber det behov for nye kompetencer og nye faglige muligheder for vores medlemmer. Robotterne erstatter ikke medarbejderne, men hjælper dem og sikrer at vi fortsat har stærke, lokale industrijobs i Nordjylland.

Robotterne buldrer frem og det er godt nyt. For det handler ikke om færre arbejdspladser, men om bedre, tryggere og mere bæredygtige jobs.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden