Røverier

Engelsktalende røver stak af i H2O klipklapper

Nordjyllands Politi leder efter en gerningsmand i alderen 20-30 år

Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Opdateret 02. februar 2024 kl. 13:09

Opdateret fredag middag med nyt signalement. 

En røver, der torsdag aften begik røveri mod Rema 1000 i Frederikshavn, stak af fra gerningsstedet i H2O klipklapper. 

Det har vidner fortalt Nordjyllands Politi, der torsdag aften var massivt til stede ved dagligvarebutikken på Kragholmen i Frederikshavn.

Røveriet blev begået klokken 18.22.- Røveren truede en kasseekspedient med kniv og slap afsted med omkring et par tusinde kroner, oplyser vagtchef Ole Buus, Nordjyllands Politi.

Politiet har været til stede for at afhøre kunder i butikken og andre vidner.

- Vi har haft hundepatruljer på stedet, men det har ikke rigtig givet nogle spor. Vi har sikret de øvrige spor, vi kunne på nuværende tidspunkt. Vi har også sikret noget videoovervågning, som vi skal have kigget på. Og så må vi se, hvad den videre efterforskning viser, forklarer vagtchefen.

Politikommissæren i Frederikshavn, Peter Skovbak, fortæller yderligere at manden løb ud af butikken, henover parkeringspladsen og forsvandt i sydgående retning mod krydset Havnepladsen, Kragholmen.

Det nye signalement af røveren ud fra overvågning beskrives som en 20 til 30 år gammel mand med rødligt skæg. Han talte engelsk, bar briller og var iført en sort dynejakke med hætte. Derudover var han i blå bukser, hvide tennissokker og var altså også i et par klipklapper af mærket H20, fortæller politikommissær Peter Skovbak.

Politiet var færdige i Rema-butikken i Frederikshavn ved 20.30-tiden torsdag.

Har du set noget, der kan have forbindelse til røveriet, vil politiet meget gerne have et kald på telefon 1-1-4.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden