Røverisk overfald med kniv på pub - 17-årig fængslet fire uger

Politiet har formodning om, hvem medgerningsmand til overfald er

Foto Michael Koch Genrefoto fra Politigården i Aalborg
Foto Michael Koch Genrefoto fra Politigården i Aalborg Nordjyske

Opdateret 31. maj 2022 kl. 10:03

FREDERIKSHAVN: Natten til lørdag ved 02.30-tiden var personalet i et baglokale på pubben Ship Inn på Søndergade i Frederikshavn ved at gøre kassen op.

Pludselig bankede det på døren, og da en af de ansatte lukkede døren op, blev han mødt at to maskerede mænd, der truede med kniv og trængte ind i lokalet.

Det oplyser politikommissær Peter Skovbak, der er leder af efterforskningen ved Nordjyllands Politi i Frederikshavn.

- Der opstod noget tumult, og under tumulten lykkedes det en af de to overfaldsmænd at snuppe et bundt pengesedler, som i forbindelse med opgørelsen af kassen var blevet lagt på et bord, fortæller politikommissæren.

Han vil ikke oplyse størrelsen på det røvede beløb.

Politiets efterforskning i sagen ledte tirsdag eftermiddag til anholdelse af en 17-årig mand fra Frederikshavn. Han bliver her onsdag formiddag fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Hjørring sigtet for det røveriske overfald.

Her blev han fængslet i fire uger

Grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre.

- Vi har bedt om lukkede døre, da der er en medgerningsmand på fri fod. Vi har dog en klar formodning om, hvem medgerningsmanden er, siger Peter Skovbak.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Forsiden