Så er det afgjort: Her er den nye formand for Dansk Folkeparti
Morten Messerschmidt vandt formandsvalget over Martin Henriksen og Merete Dea Larsen
Opdateret kl. 16:48
DANMARK: Dansk Folkeparti har søndag valgt ny formand. Det skete på et ekstraordinært årsmøde i Herning.
Valget faldt på Morten Messerschmidt, der slog to andre formandskandidater, Martin Henriksen og Merete Dea Larsen.
Den nye formand blev valgt med 499 stemmer ud af i alt 825 gyldige stemmer. Martin Henriksen fik 219 stemmer og Merete Dea Larsen 107. Det var altså en overbevisende sejr for Messerschmidt og nok til, at formandsvalget kunne afgøres i første runde. Det krævede mindst halvdelen af de afgivne stemmer.
Den nye formand blev mødt med jubel og stående klapsalver.
Formandsposten blev ledig, da Kristian Thulesen Dahl valgte at trække sig på grund af et dårligt kommunalvalg til Dansk Folkeparti sidste år.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.