Så fik vælgerbedrag en ende

LEDER:Det kan være svært at følge Storbritanniens tidligere partileder og snart også tidligere premierminister Boris Johnson uden at komme i tanker om en af de mest respekterede amerikanske præsidenter, Abraham Lincoln.

I hvert fald for noget af det, som Lincoln på et tidspunkt har udtalt:

"Man kan bedrage alle mennesker en gang imellem. Man kan bedrage nogle mennesker altid. Men man kan ikke bedrage alle mennesker altid".

For Boris Johnson har der omsider vist sig at være en udløbsdato for bedrageriet - selv om der har skullet utallige vink med utallige vognstænger til for at få ham til at forstå, at hans politiske karriere nu endegyldigt må være kørt i grøften. Efter alt for mange løgne, alt for mange bortforklaringer og alt for mange sært halvhjertede beklagelser, der til tider dårligt nok har lydt som undskyldninger.

Det er ikke engang en måned siden, Boris Johnson vandt en mistillidsstemning blandt sine egne med et flertal på 58,8 procent - efter at have tilbragt måneder forrest i nyhedsstrømmen, ikke for sin politik, men for sin person og sin helt åbenlyst manglende evne til at håndtere det, der er blevet omtalt som "Partygate".

Et forfejlet forsøg på at dække over en minister, som var blevet forfremmet, selv om vedkommende stod midt i anklager for alvorlige seksuelle krænkelser, har de seneste døgn fået halvdelen af Boris Johnsons mange, mange ministre til at forlade ham, alle med en erklæring om, at han anstændigvis bør opløse regeringen og træde tilbage.

Indtil videre nøjes Boris Johnson dog med at trække sig tilbage som leder af Det Konservative Parti. Og så har han ellers udpeget en ny regering, som skal arbejde videre, indtil der er fundet en afløser for ham, måske engang til efteråret - hvor det mest reelle havde været at træde tilbage her og nu. For det kan slet ikke undgås, at han kan risikere at stå i vejen for den videre proces - og at man bliver ved at diskutere personen og politikeren Boris Johnson og ikke den politik, som han og partiet står for.

Set udefra kan det være svært at få øje på, hvad Boris Johnson i sin tid som partileder og ikke mindst premierminister egentlig har opnået - ud over at Storbritannien må have følt sig stadig mere isoleret og latterliggjort. 

Politisk har han nok først og fremmest markeret sig som det bedste argument for at blive i EU, for han kom til magten på at få lempet Storbritannien ud af det europæiske fællesskab - "let's get it done", lød hans valgsprog - og den politiske og økonomiske pris kender alle i dag. 

Det har kostet ufatteligt mange arbejdspladser og arbejdskraft i et land, hvor mange af vælgere fra det spinkle flertal, der i sin tid har stemt for at lade Storbritannien forlade EU, formodentligt har nået at afgå ved døden, fra det øjeblik valget fandt sted i 2016 og frem til det øjeblik tre et halvt år senere, da landet reelt forlod unionen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.