Vil du vinde millionen? Så skal du overveje, hvor du køber kalenderen
Nordjyderne er ikke de heldigste, når det kommer til den årlige skrabejulekalender fra Danske Spil
Opdateret kl. 16:37
NORDJYLLAND: Julen nærmer sig, og dermed er det også tid til at købe årets julekalendere.
En af de populære muligheder er Danske Spils skrabejulekalender, hvor det er muligt at skrabe sig til ti juletræer, der udløser en million kroner.
Nordjyderne har dog ikke heldet på deres side, hvis man kigger på statistikken. De seneste tolv år har kun to nordjyder nemlig skrabet sig til ti juletræer. Til sammenligning har 10 midtjyder, 11 synderjyder og 11 fra hovedstadsområdet vundet millionen.
Det betyder dog ikke, at nordjyderne er generelt uheldige.
- Selv om det kniber med at skrabe alle juletræerne i det nordjyske, kan man ikke sige, at det er et uheldigt sted at bo. Der er vundet rigtig mange store præmier i Lotto og Eurojackpot i regionen, så vi tror på, at når julestøvet har lagt sig efter 24. december, kommer den udvikling også til at afspejle sig i de gevinster, vi skal udbetale på den ikoniske skrabejulekalender, siger direktør for Danske Spil, Malene Mølgaard, i en pressemeddelelse.
Skal man bruge et praj om, hvor man kunne være heldig at købe en vinderkalender, så er de to med ti juletræer købt i Meny i Hobro og Superbrugsen i Løkken.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.