Abekopper spreder sig - men skal du være bekymret under karnevallet? Få svaret her

De mystiske abekopper, der oprindeligt stammer fra Afrika, spreder sig lige nu i Europa, men hvordan smitter den, og er overlægen bekymret?

Mandag er det første tilfælde af abekopper registreret i Danmark. Symptomerne er blandt andet feber, kulderystelser og udslæt med blærer, der kan give sår. <i>Foto: Brian W.j. Mahy/Reuters</i>

Mandag er det første tilfælde af abekopper registreret i Danmark. Symptomerne er blandt andet feber, kulderystelser og udslæt med blærer, der kan give sår. Foto: Brian W.j. Mahy/Reuters

Efter to år med en verdensomspændende pandemi, kan frygten for en ny naturligt nok sætte i gang, når koppesygdommen abekopper, der stammer fra Afrika, netop nu spreder sig især i det sydlige Europa.

På Infektionsmedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital beskæftiger man sig også med de såkaldt tropesygdomme, som abekopper betegnes som.

Henrik Nielsen, der er overlæge på afdelingen, besvarer her 10 spørgsmål om abekopper. Kan virusset for eksempel smitte gennem host og nys, og er der nogen, som allerede er beskyttet mod abekopper?

Henrik Nielsen, overlæge og professor på infektionsmedicinsk afdelingen på Aalborg Universitetshospital. <i>Foto: Torben Hansen</i>

Henrik Nielsen, overlæge og professor på infektionsmedicinsk afdelingen på Aalborg Universitetshospital. Foto: Torben Hansen

1. Hvad er abekopper for en virus?

- Det er en virus, der naturligt er i dyr i naturen og formentlig har været i tusindevis af år. Første gang man opdagede og beskrev abekopper var på seruminstituttet i København i 1958, hvor man fandt virusset hos aber, som man brugte til at lave vacciner. Derfor havde seruminstituttet aber, de købte hjem fra Afrika - det gør man ikke i dag.

- En sjælden gang kan det så springe fra dyr til mennesker (ligesom vi så med coronavirus, red.). Det sker jævnligt i det centrale Afrika, i Congo, og der også områder i Vestafrika, hvor de har sådanne tilfælde hvert år. Hver gang det sker, er det sådan set en fejl, for det er ikke meningen, at virus skal være hos mennesker, for det er ikke der, den har sit naturlige værested.

- I Europa ser vi det ekstremt sjældent, og det plejer at være sådan, at det er folk, der har rejst til Afrika, som kommer hjem og har smitten med. Det er derfor, det vækker lidt opsigt, at de mennesker, som er smittet her i Europa, ikke har været i Afrika.

2. Hvordan er sygdomsforløbet?

- Det varer et par uger. Det starter med, at man føler sig syg et halvt døgn til et døgn og dagen efter kan man se på huden, især i ansigtet og på kroppen, at man har pletter. Som timerne går hæver pletterne, så de bliver ujævne og bliver til knopper med væske, hvor der er rigtig meget virus.

- Det starter tit i ansigtet og midt på kroppen, så bevæger det sig længere og længere ud, til det når ben, arme, hænder og fødder. Det er ret meget ligesom med skoldkopper hos børn.

- Når sygdommen udvikler sig, især hos svækket person, kan der komme virus i luftvejene, og på den måde ske spredning gennem dråber, men det er mest relevant hos indlagte med kraftige symptomer, og næppe noget der har betydning i samfundet. Men vi har meget at lære endnu om den nye situation.

3. Hvornår smitter den?

- Det er tæt kontakt, der smitter. I disse dage er der meget omtale omkring, at der har været ravefestivaler og gay pride-arrangementer, hvor der har været tusindvis af mennesker samlet i festlig sammenhæng med meget dans og kontakt mellem hinanden og eventuel også seksuel kontakt. Hav sikker sex, idet der kan være vesikler på hud og slimhinder ved kønsorganerne.

4. Hvordan har smitten bredt sig rundt i Europa?

- I det sydlige Europa, Spanien og Portugal, har det været de steder, hvor det sandsynligvis er startet, og så er folk fra Storbritannien rejst dertil og taget det med hjem igen. Så man kan altså godt smitte, selvom man ikke har været i Afrika, og det er lidt nyt og uventet.

- Det peger på, at det er én bestemt person er kommet fra Afrika og ud fra denne ene person er alle andre blevet smittet.

5. Er det en sygdom, der ellers har svært ved at sprede sig?

- Ja, det må det næsten være. Hvis den havde nemt ved at sprede sig blandt mennesker, havde den spredt sig nemmere verden over, for de gange vi har set den importeret, har det begrænset sig til et tilfælde, og så er det ikke blevet til mere.

6. Hvis den smittede person ikke var taget til eksempelvis festival, så havde vi ikke set de her udbrud?

- Præcis. Så havde vi muligvis ikke set udbruddet. Men fordi denne person har haft noget udslet, uden at tænke det var et problem, har man nok været i kontakt med andre, og så er det begyndt at sprede sig.

7. Hvordan adskiller abekopper sig fra coronavirus i sin smitte?

- Der er to ting, der hjælper os. Det ene er, at abekopper smitter, når udslettet er i huden - men ikke før. Vi husker jo vores problemer med corona, hvor man kan smitte, uden man selv ved, at man er smittet. Det viste sig svært at inddæmme. Men her har man et ydre tegn i huden, og man smitter ikke før, man når hen på det stadie, så det gør det noget nemmere at inddæmme. Vi kan derfor opdage det, når det begynder at smitte.

- Det andet er, at det helt overvejende er fra huden, det sidder, mens coronavirus var i luftvejene. Her kræver det, at man har hud-til-hud kontakt, og derfor kan man også nemmere afbryde smitteveje. Med covid kan man sidde i bus med en, der sidder fem rækker længere fremme med tøj på, og alligevel er du blevet smittet. Det kan man ikke med abekopperne, der skal være en tæt hudkontakt menneske til menneske.

- Derfor er jeg heller ikke bekymret for en ny pandemisituation, fordi de ting der er omkring virus som sagt hjælper rigtig meget i forhold til coronavirus, som var rigtig vanskelig at lukke inde.

8. Smitter det gennem indirekte kontakt?

- Det er ikke særlig godt belyst eller kendt, om det smitter, hvis man rør ved håndtaget og en anden rør ved det samme håndtag og bliver smittet. Da det jo er en sjælden virus, der primært opstår i Afrika.

9. Er der nogen, som er beskyttet mod abekopper?

- Den gamle koppevaccine vil formentlig beskytte en del mod abekopper. Koppesygdommen var en virus, der var hos mennesker, og den var farlig. Den virus er fuldstændig udryddet i 1970'erne som den eneste sygdom i verden, det er lykkedes at udrydde, og da den var udryddet stoppede man ved at vaccinere. Alle danskere født før 1970 er koppevaccineret, for det var krævet før skolestart og der var stor tilslutning til vaccinationer. Den er meget holdbar og formentlig holdbar hele livet.

10. Skal man være nervøs, hvis man på lørdag skal til karneval?

- Nej, det skal man jo ikke, fordi de fleste har tøj på - i hvert fald når de starter. Man skal nok ikke have tæt kontakt til folk, man ikke kender, men i Danmark har vi omkring to tilfælde, og det er folk, der nu ved det. Det var noget helt andet, hvis der var en stor coronabølge nu, og der var karneval. Men abekopper skal ikke gøre folk bange eller bekymret.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.