I denne nordjyske kommune var valget 50-50

Alle nordjyske kredse stemte onsdag ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet 

Afstemning om EU forsvarsforbehold i Gigantium. <i>Foto: Henrik Bo</i>

Afstemning om EU forsvarsforbehold i Gigantium. Foto: Henrik Bo

NORDJYLLAND:Det stod hurtigt klart onsdag aften, at danskerne stemte for at afskaffe forsvarsforbeholdet. 

Selv i Nordjylland, som er kendt for at være mere EU-skeptiske end resten af landet, hældte flertallet i alle regionens ni kommuner til at afskaffe EU-forbeholdet. 

Frederikshavn er den kreds i regionen, hvor flest har sat kryds i nej-boksen. 41,7 procent af borgerne ville gerne beholde forsvarsforbeholdet til EU. 

Samtidig er Frederikshavnkredsen det sted i landet, hvor flest stemte nej.

En del af forklaringen skyldes, at Læsø hører under Frederikshavnkredsen.

Jammerbugt hører under Brønderslev og Mors under Thisted i denne grafik:

På øen var det stemmerne mere ligeligt fordelt end i resten af landet. 

Kigger man på de 1004 gyldige stemmer fra øen angående forsvarsforbeholdet, er der en svag overvægt til afskaffelse. 50,4 procent stemte ja - 49,6 procent stemte nej.

Øen er historisk det sted i landet, hvor skepsissen til EU er størst. Siden 1992 har 63,3 procent af læsøboerne gennemsnitligt stemt nej til mere EU ved EU-afstemninger.

Det viste en analyse fra Electica i maj 2022.

EU-forbeholdet har siden 1993 været en del af Danmarks forhold til EU. Det har betydet, at Danmark ikke har været med i beslutningerne om, hvorvidt EU skal iværksætte militære operationer. Ligeledes har Danmark ikke stillet med soldater, skibe eller fly til EU-ledede operationer i konfliktområder. Dog har Danmark stadig haft mulighed for at deltage i EU's civile operationer, hvor unionen eksempelvis har udsendt politifolk eller rådgivere til lande, hvor der har været ustabilitet og konflikt. 

I Aalborg Vest var tilslutningen til EU den største, hvor 69 procent af stemmerne gik ind for at afskaffe forbeholdet.

Stemmeprocenten i hele landet endte på 65,8 procent. Det er noget lavere end ved sidste EU-afstemning om retsforbeholdet, hvor 72 procent af danskerne stemte. 

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden