Sådan klarer din krop den fede julemad: Fem gode råd før maven skal på arbejde
Juleaften begynder helvedes-dagene for dit fordøjelsessystem. Fed mad, alkohol og et minimum af motion kan nemt sætte maven i en undtagelsestilstand, der kan ende med en tur på sygehuset. Men fortvivl ej, her kommer fem ting du kan gøre for at hjælpe maven igennem julen.
Opdateret 24. maj 2022 kl. 11:58
Hvis du til daglig faktisk forsøger at være nogenlunde sund og får bevæget dig, så kan julen være et helvede at komme igennem for dit mave-tarm-system.
Fed mad, alkohol og stillesiddende hygge er ikke godt for fordøjelsen, og så ender det med, at man får forstoppelse eller ondt i hele systemet.
Nogen får det endda så skidt, at symptomerne kan minde om hjerteproblemer, fortæller ledende overlæge Torben Østergaard fra Endokrinologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital.
Nogen får det endda så skidt, at symptomerne kan minde om hjerteproblemer, fortæller ledende overlæge Torben Østergaard fra Endokrinologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital.
- I julen sker det, at patienter bliver indlagt på baggrund af at have spist og drukket for meget på én gang. Symptomerne er typisk mavesmerter, kvalme, halsbrand, sveden, hjertebanken. Årsager til indlæggelse kan blot være selve ubehaget, men også at symptomerne kan ligne symptomer ved et hjertetilfælde, og at man derfor må på sygehuset for at blive undersøgt, siger Torben Østergaard.
Så skidt går det dog ikke altid. Forklaringen skal dog findes i, at vi normalt spiser mere varieret.
- Baggrunden er, at man ved julemiddage spiser totalt modsat af de råd, man ellers anviser omkring måltider for at have en god fordøjelse: spis groft og fiberrigt, små måltider, drik vand. Til jul får vi masser af mad af den fede slags, få grøntsager (ofte intet råt) og masser af alkohol. Det giver ubehag i sig selv at spise så meget på én gang, men den fede mad sammen med alkohol svækker tarmens funktioner, og der produceres mere syre end ellers. Det ender med forstoppelse og halsbrand, siger overlægen fra Endokrinologisk Afdeling.
Han ved heldigvis også, hvad der skal til for at sikre, maven kommer lykkeligt gennem julen.
De fem forebyggelsesskridt.
1. Spis langsomt, mærk efter om du er mæt
2. Spis groft brød. Put en grov salat i menuen, for eksempel en god grov rødkålssalat i stedet for den kogte rødkål
3. Drik et glas vand mellem hver genstand med alkohol.
4. Sørg for gåture eller anden fysisk aktivitet i juledagene
5. Frisk luft i huset – især når der er tændt levende lys
Hvis skaden er sket, og der er halsbrand og/eller forstoppelse, så er der ikke meget at gøre andet end ...
De fem behandlingsskridt + en advarsel
1. Slå mave
2. Få frisk luft
3. Drik vand
4. Køb håndkøbsmedicin mod halsbrand
5. Køb håndkøbsmedicin mod mavesyre
- Er der tvivl, om symptomerne kan være for eksempel et hjertetilfælde, så skal vagtlægen kontaktes, så den overspiste kan blive undersøgt på sygehuset, lyder det fra Torben Østergaard.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.