Trafik

Sådan påvirker snevejret trafikken: Aflyste tog og færger

Sne og kraftig vind kommer til at påvirke trafikken onsdag

Sneen har løbende givet udfordringer for busser og færger, og onsdag morgen sker det igen. Nordjyllands Trafikselskab advarer om forsinkelser for busser, tog og flextrafik.
Sneen har løbende givet udfordringer for busser og færger, og onsdag morgen sker det igen. Nordjyllands Trafikselskab advarer om forsinkelser for busser, tog og flextrafik. Arkivfoto: Martin Damgård

Det varslede snevejr har allerede nu fået både Banedanmark og Stena Line til at aflyse afgange, ligesom Nordjyllands Trafikselskab advarer om mulige forsinkelser.

Her kan du få et overblik over, hvordan snevejret kommer til at påvirke trafikken onsdag.

Tog - timedrift og aflysninger fra morgenstunden

Ifølge Banedanmark kommer Nordjyske Jernbaner til at køre timedrift frem til kl. 8.00 onsdag morgen.

Desuden vil togene på strækningen Aalborg-Skørping blive aflyst mellem kl. 5 og kl. 8.

Indtil videre kører DSB som normalt.

Mere information om togdriften onsdag kan findes her.

Færger - både i ind- og udland

Læsøfærgen oplyser på deres hjemmeside, at der er risiko for, at de tidlige afgange kan blive aflyst. Det drejer sig om onsdagens afgang fra Læsø kl. 6.00 og fra Frederikshavn kl. 07.50.

Stena Line har aflyst sejladsen med Stena Danica fra Gøteborg til Frederikshavn kl. 03.45 samt den modsatte retning kl. 08.15 på grund af vejrforholdene.

Busser kan blive forsinket

Nordjyllands Trafikselskab melder om risiko for forsinkelser, når snevejret forventes at ramme i løbet af natten til onsdag og morgenen.

- Der er varslet sne og kraftig blæst onsdag morgen, og derfor risiko for forsinkelser for busser, tog og flextrafik. Vi opfordrer til, at du tjekker Trafikinfo ift. forsinkelser eller andre ændringer på din rute, før du tager afsted, skriver de på Facebook, og opfordrer til, at man holder sig orienteret på deres hjemmeside eller Rejseplanen.dk.

Værst i myldretiden

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) advarer om, at snefygningen kan blive værst i myldretiden, og det kan give udfordringer med at rydde vejene, fordi de hele tiden vil blive dækket med sne.

Politi: Medbring tæpper og skovl

Nordjyllands Politi har på nuværende tidspunkt ikke frarådet udkørsel, men opfordrer til, at man tager hjemmefra i god tid og kører efter forholdene.

Bevæger man sig ud i trafikken, er det en god idé at holde øje med opdateringer om glatføre og kødannelser på Vejdirektoratets hjemmeside.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden