Astronomi

Særligt naturfænomen sker i aften

I de kommende 4-6 timer vil skyerne over Danmark bevæge sig mod øst, og omkring midnatstid kommer der for alvor huller i skyerne, fortæller meteorolog

Supermåne ved Limfjorden i Aalborg i 2017. 
Supermåne ved Limfjorden i Aalborg i 2017.  Arkivfoto: Henrik Bo

NORDJYLLAND: Elsker du at kigge på stjerner, er der rig mulighed for det i nat. Skyerne, der tirsdag eftermiddag hænger tungt over Nordjylland, ser nemlig ud til at bevæge sig mod øst i løbet af aftenen mod Sjælland og Lolland-Falster. 

Og netop i aften er der ekstra god grund til at holde øje med nattehimlen. I disse dage befinder månen sig nemlig så tæt på jorden, at den vil lyse mere klart og virke større end normalt. Er der samtidig fuldmåne, opstår det naturfænomen, vi kender som supermåne.

Ifølge TV2-vejret sker naturfænomenet kun få gange i løbet af året, men vil altså finde sted tirsdag aften.

Og det er højst sandsynligt nordjyderne, der har de bedste betingelser for at få et glimt af supermånen.

I de kommende 4-6 timer vil skyerne over Danmark nemlig bevæge sig mod øst, og omkring midnatstid kommer der for alvor huller i skyerne, fortæller Anja Bodholdt, der er meteorolog hos DMI.

- Umiddelbart ser det ud til, at de bedste chancer (for klart vejr/red.) er over Nord- og Nordvestjylland, siger hun og tilføjer, at det også ser ud til, at det vil holde tørt gennem aftenen og natten.

Allerede nu viser satellitbilleder, at det er ved at klare op over Nordsøen og Thisted.

Ifølge Anja Bodholdt er der dog risiko for, at der dannes såkaldte tågebanker - en masse af fortættet vanddamp, som altså kan gøre udsynet til nattehimlen dårligere. Hvor de præcist vil blive dannet, er dog svært at sige, påpeger meteorologen.

Hun forventer, at der vil være mest klart over Nordjylland fra 3-tiden i nat og frem til morgentimerne.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden