Se listen: Særligt ét sted i Nordjylland elsker de Wegovy
Tal fra Sundhedsdatastyrelsen kortlægger brugen af Wegovy i Nordjylland
Opdateret kl. 21:56
Novo Nordisk overskud er tordnet i vejret, siden selskabet i 2021 fik godkendt salget af slankemidlet Wegovy.
Og selv om slankemidlet er hundedyrt, forsøger danskerne - og dermed også nordjyderne - i samme tempo at få overflødige kilo til at rasle af kroppen.
Nu viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen, hvor udbredt brugen af Wegovy er i de 98 danske kommuner.
I Nordjylland er der flest borgere i Jammerbugt Kommune, der sprøjter semaglutid, som det aktive stof i Wegovy hedder, ind i kroppen. Semaglutid efterligner effekten af tarmhormonet GLP-1, som stimulerer produktionen af insulin og kroppens mæthedsfornemmelse.
Næsten 35 personer per 1000 indbyggere i Jammerbugt Kommune har fået en recept på Novos storsællert, som et nyt studie har vist kan et vægttab på 20,7 procent opnås, når man benytter en højere dosis.
Derefter ligger en række af de 11 nordjyske kommuner tæt omkring 33 personer per 1000 indbyggere.
Kattegat-øen Læsø skiller sig markant ud i den anden ende. Her er det kun ca. 19 per 1000 indbyggere, der bruger Wegovy.
Sundhedsstyrelsens tal fra Den Nationale Sundhedsprofil viste i 2023, at 17 pct. af nordjyder fra 16 år og op er svært overvægtige. Værst så det ud i aldersgruppen 45-54 år, hvor næsten hver fjerde nordjyde havde et BMI på over 30, som er grænsen mellem moderat og svær overvægt.
For mændenes vedkommende i den aldersgruppe var tallet 23,5 pct., mens 23,2 pct. af kvinderne i samme aldersgruppe var svært overvægtige.
Ingen nordjyske - eller andre danske - kommuner kommer dog i nærheden af Kalundborg Kommune, hvor Novo Nordisk har hovedsæde og producerer Wegovy.
Her bruger hele 53 per 1000 indbyggere slankemidlet.
Ikke uproblematisk
Nordjyske har tidligere skrevet om nordjydernes brug af Wegovy.
Her fastslog cheflæge Torben Østergaard fra endokrinologisk afdeling på Aalborg Universitetshospital, at brugen af Wegovy kan være problematisk, hvis man har fået udskrevet recept på slankemidlet uden at opfylde kriterierne, som Sundhedsstyrelsen har sat for at på adgang til det.
Man kan nemlig sagtens være både sund og rask, selv om man har for meget på sidebenene.
- Hvis man begynder at snakke om behandling til overvægtige, der ikke er syge eller har stor risiko for at blive syge, så glider det jo. Så er vi lige pludselig alle sygdomsgjorte, fordi man har en overvægt, og det er jo slet ikke sagen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.