samfund

Nyt værktøj tages i brug: - Utryghed for de omkringboende

Samlingsforbud er nu trådt i kraft

Videokamera og lukkede porte på adressen. Nu er der adgangsforbud til Østergade 24 i Nørresundby. 
Videokamera og lukkede porte på adressen. Nu er der adgangsforbud til Østergade 24 i Nørresundby.  Foto: Bo Lehm

Opdateret kl. 17:13

Siden september sidste år har Nordjyllands Politi adskillige gange udstedt adgangsforbud til Østergade 24 i Nørresundby.

Forbuddene er blevet forlænget hver 14. dag.

Det er her rocker-klubben Hells Angels holder til, og forbuddene er blevet forlænget hver 14. dag - men nu sætter Aalborg Kommune trumf på med et såkaldt samlingsforbud: 

- Et samlingsstedsforbud giver kommunalbestyrelsen mulighed for at forbyde bestemte grupper i at samles på en ejendom eller dens tilhørende arealer, som for eksempel en parkeringsplads. Forbuddet kan udstedes, hvis gruppens tilstedeværelse skaber væsentlige ulemper eller utryghed for de omkringboende. Regelsættet forvaltes hos os i By og Land, og siden loven trådte i kraft i 2017, har vi haft en opmærksomhed på, om der kunne opstå en situation, hvor vi kunne bringe værktøjet i anvendelse, siger rådmand i By og Land Jan Nymark Rose Thaysen (V) i en pressemeddelelse.

Medlemmer af rockerklubben Hells Angels er nu bandlyst fra at mødes på Østergade 24 i Nørresundby. Foto: Bo Lehm

Borgmester Lasse Frimand Jensen (S), der uddyber:

- Det er vores helt klare opfattelse, at ejendommen bruges som samlingssted for rockerklubben Hells Angels. Det baserer vi dels på ejendommens fysiske fremtræden med skiltningen "Angels Place", dels på oplysninger fra Nordjyllands Politi. Ejendommen ligger i et tættere bebygget område i det centrale Nørresundby med bl.a. private boliger i umiddelbar nærhed. Derudover er Østergade en primær hovedindfaldsvej til Nørresundby og Aalborg Midtby, der benyttes af både bilister, cyklister og fodgængere. Derfor er det - med baggrund i den verserende bandekonflikt i Danmark - vores vurdering, at forbud mod at samles på adressen vil bidrage til at skabe tryghed for de omkringboende.

Partshøring

Efter Planklagenævnet i juni 2024 gav Odense Kommune lov til at lukke Hells Angels klubhus i Odense, har Aalborg Kommune arbejdet på at få Hells Angels klubhus i Nørresundby lukket. Frem mod samlingsstedsforbuddet trådte i kraft, har det påtænkte forbud mod at anvende ejendommen som samlingssted for Hells Angles, været i partshøring hos ejeren af ejendommen. Der indkom ingen bemærkninger i høringsperioden.

Samlingsstedsforbuddet trådte i kraft pr. 23. september 2024, og det gælder i tre måneder.

Voldelig konflikt

Som Nordjyske skrev forleden, så skyldes politiets genagne lukninger af Hells Angels klubhuse i Danmark den voldelige konflikt mellem bander og rockere i Københavnsområdet.

Politiets lukninger af klubhusene forhindrer ikke Hells Angels-medlemmer i at samles om klubaktiviteter. Foto: Bo Lehm

Politiet vurderede nemlig, at der var overhængende risiko for, at klubhusene kunne blive ramt af angreb fra de rivaliserende grupperinger.

Politiets lukninger af klubhusene forhindrer dog ikke Hells Angels-medlemmer i at samles om klubaktiviteter - blot de ikke foregår i selve klubhuset.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Forsiden