Sanne og Sven er bekymrede: Indenfor nær fremtid kan milliarder af muslinger enten redde nordjyske fjorde eller dræbe dem

Store erhvervsaktører vil anvende muslinger i milliardtal til at fjerne kvælstof fra Limfjorden og Mariager Fjord. Det er en katastrofe, mener biolog - han anklager motivet bag

- Der er en meget uheldig konsekvens af muslingefarme, som forskerne forbigår i larmende tavshed, siger fiskeribiolog Steen Ulnits. Den konsekvens har Sanne og Sven Hørup på billedet her oplevet.

- Der er en meget uheldig konsekvens af muslingefarme, som forskerne forbigår i larmende tavshed, siger fiskeribiolog Steen Ulnits. Den konsekvens har Sanne og Sven Hørup på billedet her oplevet.

NORDJYLLAND:Fra sin stue i landhuset ved Mogenstrup har Sanne Alsbjerg Hørup udsigt til Limfjordens rolige vand. Det vil tage hende under to minutter at gå fra stolen i stuen og ud til at stå med fødderne i fjordens vand. Men det gør Sanne ikke mere. Hun tør ikke længere at røre ved fjordvandet. For få år siden stoppede hun al badning, og hun har ligeledes forbudt sine børnebørn at bade og lege i vandet - selv på årets varmeste sommerdage.

Det skyldes, at der 300 meter længere nede af fjordkysten i det, hun kalder for sin baghave, hænger millioner og atter millioner af små, tyndskallede blåmuslinger på liner og i net. Muslinger som ifølge hende har tilslammet vandet og skabt risiko for sygdomme.

Fjordområdet ud for Sannes ejendom fik i 2004 etableret en muslingefarm under navnet Anlæg 112. Det har i en årrække været brugt til et forskningsforsøg. Et anlæg på 18,7 hektarer, svarende til et areal på størrelse med 26 fodboldbaner.

Forskningsprojektet har målt, hvordan muslinger fjerner kvælstof og fosfor fra fjorde og vandmiljøer, og resultaterne har været positive ifølge dansk forskning.

Selvom anlægget skal fremme et bedre vandmiljø i Limfjorden, er Sanne Alsbjerg Hørup og hendes mand Sven Hørup godt og grundigt utilfredse med dets tilstedeværelse.

- Anlægget har totalt ødelagt alt heroppe. Vi har ikke noget at skulle sige i forhold til muslingefarmens tilstedeværelse. Vi valgte ejendommen her for fyrre år tilbage grundet udsigten, og den er totalt ødelagt, siger hun.

For to år siden udsatte ejeren af muslingeanlægget flydende plastikrør, såkaldte smartfarms, hvorfra der hænger muslinger ned i vandet på et net. Det har tilslammet fjordbunden endnu mere, ifølge Sanne.

- Vi er stoppet med at bade i fjorden, fordi vandet er tilslammet af muslinger, tusinde af måger overskider vandet, og der er risiko for havkolera, siger Sanne Alsbjerg Hørup.

- Vi kan ikke sidde udenfor om sommeren mere på grund af skidt og møg, da der sidder en 2-3000 måger hver aften ude på rørene, siger Sanne Alsbjerg Hørup. Billedet er taget i sommeren 2019 af de godt to kilometer lange rør, som ligger i Skive Fjord, ud for ægteparrets ejendom.

- Vi kan ikke sidde udenfor om sommeren mere på grund af skidt og møg, da der sidder en 2-3000 måger hver aften ude på rørene, siger Sanne Alsbjerg Hørup. Billedet er taget i sommeren 2019 af de godt to kilometer lange rør, som ligger i Skive Fjord, ud for ægteparrets ejendom.

Hun har sammen med andre modstandere af muslingefarmen kæmpet i 15 år for at få anlægget fjernet. Uden held. Inden for nærmeste fremtid kan muslingefarme som anlæg 112 udenfor Sanne Alsbjerg Hørups ejendom, blive udbredt til flere og større muslingeanlæg i danske fjorde, herunder Mariager Fjord og Limfjorden.

Store industriaktører ønsker at opstille muslingefarme til rensning af kvælstof i fjorde. Før det kan ske, mangler aktørerne grønt lys fra miljø- og fødevareministeriet. Med andre ord skal myndighederne godkende muslingefarme som et virkemiddel til at fjerne kvælstof og fosfor fra fjorde. Den drøftelse sker i løbet af foråret og efteråret, når ministeriet beslutter, om muslingefarmene kan indskrives i planerne for Danmarks vandområder. Det er de planer, som skal sikre og bestemme, hvordan Danmark kan få renere vand i kystvande, søer, vandløb og grundvand.

En beslutning som nødvendigvis ikke bliver nem at tage stilling til, for under muslingerne, i fjordenes mørke dyb, gemmer sig en bagside af muslingernes miljørene formål.

Uenighed om konsekvenser

Ved at opsætte muslinger på liner og net i vande som Limfjorden, vil de små skallede dyr spise sig store på alger og dyreplankton. Føde som indeholder kvælstof og fosfor, og som man ønsker fjernet, da de to stoffer kan medføre iltsvind i fjorde. Når muslingerne har vokset i en rum tid, vil man hive dem op af vandet, kværne dem og anvende dem som foder til grise. På den måde fjerner man kvælstof fra fjorde og vandområder, når muslingerne høstes.

Det er sådan, den erhvervsdrivende fond Hedeselskabet med det oprettede datterselskab Blåbiomasse A/S sælger ideen om muslingefarmene, eller det de kalder for miljømuslinger. En model, der er støttet op af forskning fra Aarhus Universitet og Dansk Skaldyr Center i Nykøbing Mors. Bestyrelsesformand for Blåbiomasse A/S, Klaus Astrup Nielsen, beskriver forskningen:

- Resultaterne levner ingen grund til usikkerhed. Der er evidens for, at muslingeopdræt giver klarere vand og forbedrer forhold for ålegræs og anden makrovegetation, der er afhængig af lys ved bunden.

Men der er delte meninger om forskningen og de store muslingeanlæg. Forskningen er upålidelig, og aktørerne har en stærk økonomisk interesse, mener Steen Ulnits, som er uddannet fiskeribiolog.

- Hedeselskabets datterselskab Blåbiomasse vil sælge et produkt, som de oprindeligt ville sælge til havbrug for at kompensere for den forurening, som fandt sted der. Men da etablering af nye havbrug ikke længere er lovlige, prøver Blåbiomasse nu at sælge projekterne i forbindelse med vandplanerne. Og i den forbindelse glemmer de at nævne den forurening, som finder sted, siger Steen Ulnits.

Han er som alle fagfolk enig i, at muslinger optager kvælstof og fosfor, og at man ved at høste dem fjerner de stoffer fra vandet. Problemet ligger i den forurening og de miljøkonsekvenser, der kan være ved selve opdrættet af muslingerne. Der, mener han, opstår en massiv forurening på området, hvor muslingefarmene ligger, og den nævner Blåbiomasse A/S ikke.

- Muslingerne efterlader cirka en tredjedel af det kvælstof, de optager, under muslingefarmene, når de populær sagt skider på bunden. Problemet er her, at den tredjedel de udleder, har muslingerne filtreret ud af vand, som kommer fra et kæmpe stort vandområde. Muslingefarmene koncentrerer derfor forureningen lige under sig selv. Det vil sige, at når man placerer en muslingefarm et specielt sted, er der stor risiko for, at bunden under den dør. Og så kan man spørge sig selv, om vi har nogle områder i Danmark, hvor vi vil risikere at slå vandmiljøet ihjel? Det synes jeg ikke, vi har, siger Steen Ulnits.

Følgende danske vandområder er blevet undersøgt og af branchen vurderet som egnede til "kompenserende opdræt af miljø-muslinger": Roskilde Fjord, Gamborg Fjord, Limfjorden, Mariager Fjord, Vejle, Kolding, Åbenrå, Augustenborg og Flensborg Fjorde. Billedet her er af anlæg 112 i Limfjorden fra sommeren 2019.

Følgende danske vandområder er blevet undersøgt og af branchen vurderet som egnede til "kompenserende opdræt af miljø-muslinger": Roskilde Fjord, Gamborg Fjord, Limfjorden, Mariager Fjord, Vejle, Kolding, Åbenrå, Augustenborg og Flensborg Fjorde. Billedet her er af anlæg 112 i Limfjorden fra sommeren 2019.

Anlæg 112, som Sanne Alsbjerg Hørup og hendes mand bor ved, er for Steen Ulnits et sigende eksempel på, at muslingefarme tilslimer og dræber fjordbunden. Derudover lyder hans kritik på, at farmene fylder og generer, og at man i dansk forskning ikke har testet anlæg i den størrelsesskala, som Blåbiomasse vil anlægge.

Bestyrelsesformanden for Blåbiomasse A/S, Klaus Astrup Nielsen, mener, at Steen Ulnits forholder sig usagligt til emnet.

- Det her er belyst nok i Danmark, og vi har nok målinger på det. Det eneste negative, man kan pege på, og det ved man ikke med sikkerhed endnu, er, at muslingerne selvfølgelig har nogle sedimenter, som lægger sig under anlægget. Der er ikke bevist nogle negative effekter af det endnu, siger Klaus Astrup Nielsen og tilføjer:

- Men noget af det, man har snakket om, er, at man skal flytte anlæggene hver 10. år.

Ifølge ham og den danske forskning Blåbiomasse A/S referer til, er anlæg med blåmuslinger mere rentable end rensningsanlæg til kvælstof på land. Steen Ulnits støtter sig op af svensk forskning fra universiteter i Lund og Stockholm, som han kalder for uvildige forskere fra uvildige universiteter. Her siger forskning fra svenske anlæg i Kattegat og Østersøen, at muslingeanlæggene er to til fem gange dyrere end traditionelle rensningsmetoder af kvælstof.

- Steen Ulnits relaterer sig til nogle svenske forskere, som ikke er up-to-date, lyder det fra Klaus Astrup Nielsen.

Forvirret? Det er den følelse Sanne Alsbjerg Hørup fra Mogenstrup har gået med i flere år. Derfor besluttede hun sig en majdag sidste år for at undersøge muslingeanlægget 112 i sin baghave nærmere. Resultatet var noget overraskende. Den gav hende og Steen Ulnits anledning til at stille spørgsmålstegn ved den danske forskning.

Spørgsmålstegn ved dansk forskning

Ved Limfjordens bred i Mogenstrup skyller vandet stille ind over stenene. De omkring 10.000 bøjer med linemuslinger står blikstille i vandet, og ligner forstenede statuer, der forsigtigt stikker hovederne op over vandet. Under anlægget vokser millioner af blåmuslinger.

Anlægget blev i 2010-2011 lejet af Dansk Skaldyr Center til projektet MuMiHus. Projektet skulle måle hvordan muslingerne optog kvælstof og fosfor, og for at gøre dette, målte man på muslingernes udvikling i perioden. I den færdige rapport fra 2013 står der, at høsten af muslinger blev estimeret til 1.100 tons om året.

Sanne Alsbjerg Hørup og hendes mand var af den opfattelse, at aktiviteten ved muslingeanlægget ofte stod stille. Faktisk oplevede de sjældent, at der kom nogle og høstede de mange tons muslinger, som Aarhus Universitet og rapporter fra Dansk Skaldyr Center oplyser. Derfor søgte Sanne aktindsigt i høsten ved Fiskeristyrelsen sidste år. Et resultat, som NORDJYSKE også har fået indsigt i:

I perioden hvor Dansk Skaldyr Center lejede anlægget, er der i alt blevet høstet og indberettet 162 tons muslinger til Fiskeristyrelsen.

Det er langt fra det estimerede tal på 1.100 tons muslinger om året, som projektet MuMiHus anvender, og som Aarhus Universitet ofte referer til i rapporter. Det er de tal, som får Steen Ulnits og Sanne Alsbjerg Hørup til at stille spørgsmålstegn ved den danske forskning.

- De har taget et lille-bitte forsøg i Danmark, muslingeanlægget 112, og ganget tallene op. Udenlandske resultater viser netop, at miljøproblemerne først opstår, når man opskalerer muslingefarmene i størrelse, siger Steen Ulnits og tilføjer:

- Det, aktørerne vil have godkendelse til, er muslingefarme af en størrelsesorden, som vi slet ikke har set, og som slet ikke er testet i praksis. Der er ikke nogle uvildige forskere, som kigger på det.

- Efter stormvejr i Limfjorden skyller muslingebøjer ofte op på land og strander. Liner og net som før sad på bøjer eller rør, går til grund og ender som spøgelsesnet til gene for bunddyr, sæler og fisk, fortæller Sanne Alsbjerg Hørup.

- Efter stormvejr i Limfjorden skyller muslingebøjer ofte op på land og strander. Liner og net som før sad på bøjer eller rør, går til grund og ender som spøgelsesnet til gene for bunddyr, sæler og fisk, fortæller Sanne Alsbjerg Hørup.

I Dansk Skaldyr Center sidder Jens Kjerulf Petersen som sektionsleder. Han var med til at lave forskningen tilbage i 2010-2011, hvor centeret lejede anlæg 112. Han mener, at der er en god forklaring på, hvorfor tallene i rapporten og de oplyste tal til Fiskeristyrelsen ikke stemmer overens.

- Det var ikke vores anlæg, vi lejede et anlæg af en kommerciel muslingeopdrætter. Så hvad han har indberettet, det ved jeg ikke. Jeg ved, at anlægget var fuldt besat, og vi var ude og høste muslinger, og der estimerede vi på baggrund af de resultater 1.100 tons muslinger om året, siger han.

Anlægget bestod dengang af 90 liner med varierende former for muslingeproduktion. Dansk Skaldyr Center tog både stikprøver af muslingerne og høstede af linerne. Muslingerne blev vejet med begge metoder og efterfølgende ganget op til det endelige resultat.

Men Steen Ulnits mener stadig, at aktindsigten fra Fiskeristyrelsen tydeligt viser, at dansk forskning ikke er gældende for, hvordan store muslingefarme påvirker fjorde og vandmiljøer.

Mens debatten raser mellem parterne, skal magthaverne i miljø- og fødevareministeriet i år beslutte, om emnet skal indtænkes i de næste vandområdeplaner for Danmark.

Tallene og rapporten fra anlæg 112 er blevet brugt som omdrejningspunkt for drøftelserne, senest i Limfjordsrådets møde med politikere på Christiansborg 22 januar i år. Det fremgår i et tilsendt referat fra Limfjordsrådet til NORDJYSKE .

Hvis store industriaktører får lov til at anvende muslingefarme til at fjerne kvælstof og fosfor fra fjorde, kræver det samtidig en afklaring af den finansiering, som skal betale dem for ydelsen. Sagt med andre ord, skal miljø- og fødevareministeriet finde ud af, hvordan de betaler selskaber som Blåbiomasse A/S for at drive muslingeanlæg i danske fjorde. Da der er store summe af penge involveret i den godkendelse, mener Steen Ulnits, at danske politikere bør være påpasselige.

- Jeg anbefaler, at regeringen indhenter en uvildig second opinion udefra, før man sætter så store, omfattende og dårligt belyste projekter i gang. Danske virksomheder har en åbenlys økonomisk interesse i et tilskudsstøttet muslingeopdræt, siger Steen Ulnits.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.