Se listen: Her er årets mest populære uddannelser på Aalborg Universitet
AAU fastholder antallet af ansøgere, mens landsgennemsnittet falder. Årets studerende ligner dem fra forrige år. Medicinstudiet igen det mest populære
Der i år 5.134 førsteprioritetsansøgninger i årets ansøgningsbunke på Aalborg Universitet. Det samlede antal ansøgninger er 15.891. AAU noterer sig, at der på landsplan generelt set er et fald i antallet af ansøgere til de videregående uddannelser.
- Vi kan ikke andet end at være rigtig godt tilfredse med, at så stort et antal unge ønsker at studere på Aalborg Universitet. Særligt glade er vi for, at vi igen i år har rigtig mange førsteprioritetsansøgere, hedder det fra prorektor Anne Marie Kanstrup.