Kontanthjælp

Se tallene: Så mange får kontanthjælp i din kommune

Antallet af kontanthjælpsmodtagere falder i Nordjylland

Jobparate kontanthjælpsmodtagere skal søge job, fastslår beskæftigelsesministeren. Arkivfoto: Bo Lehm
Jobparate kontanthjælpsmodtagere skal søge job, fastslår beskæftigelsesministeren. Arkivfoto: Bo Lehm

Opdateret 23. maj 2022 kl. 12:12

NORDJYLLAND: Antallet af kontanthjælpsmodtagere er faldet i Nordjylland og i resten af landet, oplyser Beskæftigelsesministeriet.

Faldet gælder i alle nordjyske kommuner - undtagen Læsø, hvor antallet er uændret.

På landsplan faldt antallet af "fuldtidspersoner" i kontanthjælpssystemet med knap 28.000 fra oktober 2016 til samme måned 2018. Det er et fald på knap 19 procent.

I Nordjylland var faldet på lidt mindre - omkring 16 procent. I oktober 2018 var der 12.703 personer på kontanthjælp i Nordjylland mod 15.170 i samme måned 2016.

Vi skal endnu længere ned, og det er jeg sikker på er muligt med de gode jobmuligheder, der er i dag
Troels Lund Poulsen (V)

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) er glad for udviklingen:

- Det glæder mig at se, at vi måned efter måned kan konstatere, at antallet af personer på kontanthjælp falder, og at udviklingen sker over hele landet. Men vi skal endnu længere ned, og det er jeg sikker på er muligt med de gode jobmuligheder, der er i dag, siger han i en pressemeddelelse.

Han har samtidig bedt kommunerne stramme op:

- Når man er jobparat kontanthjælpsmodtager, så skal man søge job. Og man skal registrere sin jobsøgning. Både så jobcentret kan se, om man aktivt søger job og dermed står til rådighed, men også så sagsbehandlerne kan hjælpe ledige bedst muligt til at komme i arbejde. Det er kommunernes ansvar, og derfor har jeg også skrevet til samtlige kommuner og bedt de af dem, hvor problemet er størst, om at rette op, lyder det fra ministeren.

Kontanthjælpsmodtagere i Nordjylland

Kontanthjælpsmodtagere i de nordjyske kommuner: Okt. 2018 (okt. 2016) - fald i procent

Brønderslev: 624 (951) -34,4 pct.

Frederikshavn: 1.221 (1.585) -23,0

Hjørring: 985 (1.342) -26,6

Jammerbugt: 671 (913) -26,5

Læsø: 18 (18) uændret

Mariagerfjord: 1.004 (1.051) -4,5

Morsø: 394 (476) -17,2

Rebild: 414 (503) -17,7

Thisted: 847 (1.032) -17,9

Vesthimmerland: 812 (956) -15,1

Aalborg: 5.712 (6.343) -9,9

Hele Nordjylland: 12.702 (15.170) -16,3

Kilde: Beskæftigelsesministeriet

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden