Seje Louise klarer både webshop og sygdom: - Den skal ikke få lov at styre mit liv

NORDJYLLAND:Det var i foråret 2021, at Louise Borups krop begyndte at sende uforklarlige signaler. På det tidspunkt var der fuld fart på hendes liv. Et halvt år forinden havde hun oprettet webshoppen forkael.dk, som gik i luften midt under coronaen.

- Min forretning fik en bragende start. Mange havde lyst til at forkæle familie, venner, og ikke mindst familiens ældre, som ikke kunne få besøg, fortæller Louise Borup om shoppens færdige forkælelsespakker med bl.a. delikatesser, cremer, brugskunst og barselsgaver. Konceptet var som sendt fra himlen i en coronatid, hvor mange var afskåret fra fysisk kontakt.   

Da jeg vågnede om morgenen 24. april, var hele min krop som lammet. Jeg kunne ikke rejse mig, jeg kunne ikke se, og da jeg endelig kom på benene, var jeg voldsomt svimmel, slingrede rundt og alt var sløret.

Louise Borup, indehaver, forkael.dk

Den store succes betød lange arbejdsdage for Louise og arbejdsuger på op til 80 timer. De tre døtre fik stadig al den kærlighed og opmærksomhed, de havde behov for, og når de var blevet puttet, arbejdede hun ofte til sent på aftenen. Da kroppen kort efter nytår begyndte at opføre sig anderledes, var Louise overbevist om, at det var en reaktion på den ekstreme travlhed, der havde præget månederne forinden.

Foto: Torben Hansen

- En dag kunne jeg ikke mærke min lillefinger, en anden dag var mine fødder underlige, som om jeg gik på en pude, og i marts kunne jeg pludselig ikke mærke mine underben, fortæller 39-årige Louise Borup, der bor i Vestbjerg sammen med sin mand Rasmus og børnene Julie, Maja og Tilde.

Hun slog de forbigående gener hen og tænkte blot, at hun nu skulle passe bedre på sig selv, skrue lidt ned for tempoet. Det var ikke i hendes overvejelser at gå til lægen. Hun var et godt sted i sit liv, havde langt hurtigere end ventet fået succes med sin virksomhed og glædede sig over, at drømmen var gået i opfyldelse. 

Alternativ til blomster

Idéen om forkael.dk var opstået efter at ægteparret i 2018 mistede et barn midt i graviditeten. Det var et hårdt slag for alle i familien, og fik Louise til at fundere over, hvordan hun skulle prioritere i sit liv. Om hun kunne skabe et anderledes arbejdsliv med større fleksibilitet og dermed mere samvær med de på det tidspunkt to døtre. 

Foto: Torben Hansen

Samtidig oplevede hun, at venner og bekendte, i tiden efter hun og hendes mand mistede barnet, sendte en strøm af blomsterhilsener til huset i Vestbjerg. Så mange buketter, at det føltes nærmest kvælende.

- Jeg ved, at det var gjort i den bedste mening, men når du lige har mistet et barn, er det som om, du ikke kan kapere flere blomster, selvom de er sendt i stor kærlighed, siger Louise.

Til gengæld kunne hun mærke, at det varmede, når venner eller familie dukkede op med andre små hilsener i hverdagen. Det kunne være færdig middagsmad, fredagsslik til børnene, når hun ikke selv orkede at køre efter det,  eller hjemmebag og andre gode sager der blev fyldt i fryseren.

- På den måde erfarede jeg, at blomster ikke altid er et passende valg, hvis jeg vil glæde en veninde eller et familiemedlem. En lækker creme, specialøl, nogle gode kaffebønner, en skål eller et smukt hårspænde kan give endnu større glæde, og dér var et hul i markedet. Jeg ville tilbyde en færdig løsning, så folk slap for besværet med indkøb, pakkelabels og afsendelse.

Foto: Torben Hansen

Mens overvejelserne om webshoppen stod på, var hun blevet gravid igen, og datteren Tilde kom til verden i oktober 2019. Det var efter barsel med Tilde, at Louise tog springet og blev selvstændig. Bevidst om at det især i begyndelsen ville kræve ekstra meget af hende, men det var hun klar til at håndtere, godt støttet af ægtemanden.

Græd af træthed

I kølvandet på den succesfulde start, kom nu hyppigere tegn på, at noget fysisk plagede Louise.

- En nat, hvor jeg stod og pakkede, var jeg så træt, at tårerne trillede ned ad kinderne på mig, husker hun. Men overbeviste stadig sig selv om, at det var stress, der nu ramte hende, i form af  fysiske skavanker. 

Selvom kroppen sendte mange advarsler, slog Louise det hen med, at det "nok var stress". Foto: Torben Hansen

På Louises fødselsdag  23. april 2021 havde hun igen en fornemmelse af at hendes ben var "underlige".  Hendes far var bekymret, og forsøgte at overtale hende til at gå til lægen. Men så langt nåede hun ikke.

- Da jeg vågnede om morgenen 24. april var hele min krop som lammet. Jeg kunne ikke rejse mig, jeg kunne ikke se, og da jeg endelig kom på benene var jeg voldsomt svimmel, slingrede rundt, og alt var sløret, husker hun.

En sød nabo kørte hende til vagtlægen, som ud fra symptomerne straks fik mistanke om sklerose. Louise blev sendt direkte på neurologisk afdeling, hvor hun blev undersøgt omhyggeligt i seks timer.

Det er sklerose

De følgende uger gennemgik hun en lang række yderligere undersøgelser, rygmarvsprøver, scanninger og lægesamtaler, der skulle munde ud i en endelig konklusion.

- Der brød jeg sammen og begyndte at græde, det gjorde jeg måske de næste tre minutter. Men så tørrede jeg øjnene og sagde "Okay, hvad gør vi så", fortæller Louise Borup om den dag, hvor hun fik besked om, at hun har sklerose. Foto: Torben Hansen

14. maj 2021 var hun sammen med sin mand indkaldt til den afgørende samtale. Lægen fortalte, at alle de undersøgelser, Louise havde gennemgået, sammenfattende viste, at hun havde sklerose. Endda ganske fremskreden, viste scanninger og rygmarvsprøver.

 - Nej, udbrød jeg, det tror jeg ikke, at jeg har, husker Louise om sin spontane reaktion, men den forstående læge gentog blidt det, hun ikke ville høre: Jo, det var sådan, det forholdt sig.

En særlig type

- Der brød jeg sammen og begyndte at græde, det gjorde jeg måske de næste tre minutter. Men så tørrede jeg øjnene og sagde "Okay, hvad gør vi så". 

En melding der fik lægen til at smile og konstatere, "godt, nu ved jeg, hvilken type, du er".

Om Louise Kristensen

• Louise Borup Kristiansen er 39 år, opvokset i Aabybro.
• Butiksuddannet, har i mange år arbejdet i tøjforretninger i Aalborg
• Har arbejdet i salgsafdelingen i Telenor
• Startede i august 2020 webshoppen forkael.dk, hvor man kan bestille gaver, der sendes direkte til modtageren 
• Bor i Vestbjerg sammen med sin mand Rasmus, der har selvstændig konsulentvirksomhed
• Parret har børnene Julie på otte år, seksårige Maja og Tilde, 2 år
• I foråret 2021 fik hun konstateret sklerose

VIS MERE

Lige siden har Louise gang på gang vist, hvordan den "type" håndterer udfordringer.  Når folk med sørgestemme spørger, om sklerosen betyder, at hun skal afhænde sin forretning, er svaret klart:

- Nej, det skal jeg da ikke, jeg vil ikke lade mig begrænse af sygdommen og har nærmest fået endnu mere blod på tanden. Jeg skal måske kæmpe mere for det, men sklerosen får ikke lov at  slukke de drømme, jeg har.

- Jeg er hårdt angrebet af sklerose på papiret, men min krop er stærk, fastslår Louise der helt bevidst aldrig betegner sig som "syg", men blot siger,  at hun har "fået konstateret sklerose".

Et år efter

I maj var det et år siden, at Louise fik besked om sklerosen. Siden har hun lært den at kende, hun kan straks reagere på de signaler, kroppen sender. Hun ved præcis, hvad hendes krop har behov for og balancerer det, så hverdagen hænger sammen.

Louise driver sin web-shop fra hjemmet, så hun kan arbejde fleksibelt og tilpasset den træthed, der ofte rammer hende. Foto: Torben Hansen

- Wow, nu er der gået et år, og jeg har klaret det ret godt - jeg synes faktisk, at jeg er ret sej, men det betyder ikke, at jeg ikke mærker til sygdommen, siger hun.

I hverdagen viser det sig især ved, at hun bliver træt, sommetider snurrer det i hænder, ben og fødder, og synet påvirkes i perioder, hvor hun er særligt presset.

- Det er benhårdt, nogle dage er jeg ved at vælte, jeg er helt smadret, men så har jeg det bedre dagen efter. Vi indretter os, og Rasmus har været der for mig hele vejen, siger hun, om ægtemandens store og ubetingede støtte.

Foto: Torben Hansen

Når trætheden overmander Louise, har hun mulighed for at lægge sig en time eller gå en tur, det kan også have god effekt. For hvile er ikke altid løsningen.

- Sommetider får jeg bare mere energi af at bruge energi, jeg går lange ture hver dag, og når jeg kommer hjem efter en tur på måske 10 kilometer, har jeg ofte ekstra energi og begynder at lægge vasketøj sammen. Jeg giver min krop nogle gode vilkår med motion og god, sund mad.

Andre gange har hun bare brug for at gå tidligt i seng.

- Min mand kan se, når det kniber med kræfterne, så tager han sig alene af alle tre børn. Han er bare verdens bedste, lyder det.

Fleksibelt arbejdsliv 

Hvert halve år skal Louise på sygehuset og have medicin direkte i blodbanen. Når den tid nærmer sig, kan hun mærke, at kroppen har behov for medicinen, og hun må arbejde lidt mindre, eller sidde ned og skrive fakturaer. 

Webshoppen drives fra hjemmet i Vestbjerg, og lige nu optager varelageret et af husets rum.  Planen er, at der snart skal bygges til, så showroom og lager får et særskilt område - men stadig i tilknytning til hjemmet.

Pakkerne fra Louises webshop indeholder et håndskrevet kort, med den hilsen til modtageren, som kunden har ønsket. Foto: Torben Hansen

- Netop fordi jeg har butikken herhjemme, er det meget fleksibelt, og jeg har mulighed for at lægge mig og hvile og tage et større træk senere på dagen.

Louise har en deltidsansat, Line, der tager imod ordrer, pakker og får sendt varer afsted. I særligt travle perioder skruer hun op for timetallet.

- Jeg har f.eks. lige fået en stor ordre fra en erhvervskunde, hvor der skal pakkes 122 gaver, så tager Line nogle flere timer, hun er meget fleksibel. Det betyder også, at mine kunder aldrig mærker på servicen, at jeg har nogle udfordringer - det er vigtigt for mig.

Louise har fundet en balance, så når trætheden rammer, kan hun holde de nødvendige pauser. Foto: Torben Hansen

Ønsker ikke medlidenhed

Louise ønsker ikke medlidenhed, og at folk synes, at det er synd for hende. Når hun fortæller, om sklerosen lægger folk ofte hovedet på skrå i en medlidende attitude og udbryder "aiii, hvor er det frygteligt".

- Så må jeg bare sige, ja, det er en frygtelig sygdom, som jeg ønsker, at man forsker mere i, men du skal ikke have ondt af mig, lyder det fra Louise.

- Jeg aner ikke hvad der sker om fem år, men lige nu lever jeg mit allerbedste liv. Et megafedt og lykkeligt liv, med en dejlig familie og gode venner - og med nogle små bump på vejen.

På trods af sygdommen synes Louise, at hun har et dejligt liv. Foto: Torben Hansen

Louise er klar over, at nogle mennesker med sklerose har langt flere skavanker og alvorligere forløb end hun har. Den måde hun har sammensat sit liv på, vil ikke være løsningen for alle andre med sklerose.

- Jeg har ikke egentlige smerter, så på den måde føler jeg, at jeg er født under en heldig stjerne.

Selvom Louise lever efter den filosofi, at sygdommen ikke må begrænse hende, vil hun samtidig advare andre mod at overse de signaler kroppen sender. 

- Hvis jeg tidligere var gået til lægen og havde fået diagnosen, kunne jeg måske have fået medicin, der kunne have begrænset sygdommen, konstaterer hun nøgternt, uden at bruge energi på at efterrationalisere og bebrejde sig selv.

Lige nu optager web-shoppens varelager et af husets rum, men planen er, at der snart skal bygges til, så showroom og lager får et særskilt område. Men stadig i tilknytning til hjemmet Foto: Torben Hansen

- Somme tider bliver jeg spurgt, om jeg er bange for at dø. Det er jeg ikke, men jeg er bange for ikke at leve, siger Louise, og den filosofi er blevet hendes klare ledetråd.

- Jeg er ikke typen, der sætter mig i et hjørne. Jeg insisterer på, at have et godt liv, og er sikker på at man kommer længere, hvis man har ja-hatten på og tænker positivt.

Døtrene ved, at deres mor har en sygdom hvor benene nogle gange bliver kolde og hænderne snurrer - men hun "kan stadig stå på hænder og løbe om kap", så det fylder ikke meget i deres verden.  

- Jeg har verdens bedste liv, jeg er lykkeligt gift, har tre lækre unger, en dejlig familie og et drømmejob. Og ja, så er der sklerosen, det er en udfordring, men det får ikke lov til at blive en begrænsning, lyder det fast fra Louise Borup.

- Jeg har verdens bedste liv, jeg er lykkeligt gift, har tre lækre unger, en dejlig familie og et drømmejob, lyder det fra Louise Borup, der ikke vil lade sklerosen styre sit liv. Foto: Torben Hansen