Og hvor ligger Aalborg så? Svaret må være ”midt i feltet med god plads til forbedring”. I hvert fald hvis man ser på den lokale hovedkonklusion på Danmarks Idrætsforbunds netop offentliggjorte undersøgelse ”Idrætsforeningernes rammer og vilkår”, der ud fra en række parametre analyserer forholdene i landets kommuner.

I andre sammenhænge sammenligner Aalborg sig ofte med København, Aarhus og Odense. Hvis vi benytter samme tilgang her, kan vi glæde os over, at Aalborg fra en overordnet betragtning klarer sig bedst af de fire kommuner. En placering som nr. 51 er ganske flot, når man sammenholder med de øvrige tre, der har klumpet sig sammen mellem nr. 87 og 93.

Ser vi på nogle af de parametre, der danner baggrund for den samlede placering, klarer Aalborg sig markant bedre end de øvrige store kommuner. For eksempel er Aalborg bedre end både København, Aarhus og Odense, når det gælder idrætslivets samarbejde med kommunen, tilskudsmuligheder, kommunale tiltag og idrætsrelaterede driftsudgifter pr. indbygger.

Sammenlignet

Sammenligner vi med alle danske kommuner, har Aalborg imidlertid i mindre grad grund til at have armene oppe over hovedet, for samlet set er der for de fleste parametres vedkommende tale om en placering midt i feltet. Ikke prangende og frem for alt med god plads til forbedring.

Aalborg vil kunne forbedre sin rangering ved at investere mere i idrætsområdet, styrke det kommunale samarbejde med foreningerne, gøre tilskuddene lettere tilgængelige, iværksætte flere målrettede tiltag – og lære af de bedste kommuner. I SIFA er vi ikke i tvivl om, at en samlet, strategisk indsats vil kunne løfte Aalborg ganske markant.

I relation til et styrket samarbejde med foreningerne handler det ikke mindst om at inddrage dem endnu mere i beslutningsprocesserne, skabe faste dialogfora og generelt gøre det lettere for foreningerne at få kontakt til relevante kommunale medarbejdere.

Vi har forståelse for, at pengene skal være til stede i kommunekassen, men meget handler jo om prioritering. I den sammenhæng kan øgede kommunale driftsudgifter til idræt være med til at sikre Aalborg en placering lægge oppe på skalaen. 

Det samme kan forbedrede tilskudsmuligheder, ikke kun forstået som flere penge til klubberne, men nok så meget den nemmest mulige og mest transparente ansøgningsproces, og så selvfølgelig at de kommunale kroner kommer i spil i både store og små idrætsforeninger.

Endnu et vigtigt område er en målrettet indsats for styrkelse af frivillighed og fortsat medlemsudvikling, for det er tydeligt, at de idrætsligt bedste kommuner i landet også leverer stærke resultater, når det gælder disse punkter. Her kan Aalborg komme langt ved i endnu højere grad at støtte rekruttering og fastholdelse af frivillige.

Danmarks idrætsby

Tilstrækkelige kommunale haltilbud spiller selvfølgelig også ind, når idrætten vurderer en kommune. For Aalborgs vedkommende kan vi glæde os over, at der er fundet penge til en ny hal ved Sofiendalskolen, ligesom politikerne har erkendt behovet for en ny hal i Gug og tilbygning til hallen i Storvorde. Erkendelse er dog ikke helt nok, så vi håber, de kommende år må vise en positiv udvikling flere steder i kommunen.

Og så er det jo aldrig en uskik at lære af de bedste i denne forbindelse Skive, Vesthimmerland og Herning, der ligger helt i top og generelt har været at finde der siden 2013-udgaven af DIFs undersøgelse.

Det er fjerde gang, DIF rangerer landets kommuner og ser vi på den samlede vurdering af Aalborg fra 2013 over 2017 og 2021 til i år, er en negativ udvikling desværre temmelig åbenlys: Fra en placering som nr. 19 over en 31.- og en 38.-plads til altså nu nr. 51.

Hvis man sammenligner med den opgørelse, som de landsdækkende idrætsorganisationer DIF og DGI offentliggjorde i foråret, er der tale om en udvikling, der går stik modsat det, der sker i idrætsforeningerne i Aalborg Kommune. Her har der nemlig for femte år været en stigning i antallet af medlemmer – fra næsten 76.000 i 2020 til over 86.500 fem år senere.

Så budskabet til de politikere, der fra årsskiftet skal føre Aalborg Kommune videre, er klart: Hvis vi for alvor skal placere os som Danmarks idrætsby nummer ét, er der grund til at lægge sig i selen. Og det er også her påkrævet, at politikere og embedsværk formår at samarbejde på tværs af kommunens forvaltninger. 

Som altid er det et emne, som SIFA gerne tager en dialog om og gør en indsats for, for som paraplyorganisation for 211 idrætsklubber med godt 77.000 medlemmer er det vores vigtigste opgave at skabe de bedste forhold for idrætten i det, der med tiden godt kan blive landets bedste idrætskommune.