Privatøkonomi

Skoleelever skal i en tidlig alder lære, hvordan de får en god økonomi: Se video med fem gode råd

I uge 11 er flere skoler i 7.-9. klasse tilmeldt Pengeugen, hvor god privatøkonomi er på skemaet. Ekspert kommer med råd til, hvordan du sikrer dig en god økonomi.

- Hvis du oplever, at det roder i din økonomi, er det første, du skal gøre, at tale om det. Sådan siger Astrid Melander, der er projektleder hos Forbrugerrådet Tænk.
- Hvis du oplever, at det roder i din økonomi, er det første, du skal gøre, at tale om det. Sådan siger Astrid Melander, der er projektleder hos Forbrugerrådet Tænk.

Opdateret 16. maj 2022 kl. 13:44

Skoleskemaet ser i uge 11 en smule anderledes ud for mange elever i 7.-9. klasse, hvor flere er tilmeldt Pengeugen, der er stablet på benene af Finans Danmark i samarbejde med blandt andre Forbrugerrådet Tænk.

Større arrangementer i forbindelse med ugen er aflyst på grund af frygten for coronavirus, men skolerne arbejder videre med at lære eleverne om en god privatøkonomi i ugens løb.

En undersøgelse, som YouGov har foretaget for Forbrugerrådet Tænk og TrygFonden, viser, at hver tredje unge dansker under 30 år synes, at det er svært at tale om økonomi med vennerne.

Derfor har de to parter - Forbrugerrådet Tænk og TrygFonden - en kampagne, der skal gøre det nemmere at tale åbent om ens privatøkonomi.

- Det går ud over trivslen hos de unge, når der er rod i økonomien. Et godt skridt til at få styr på pengene er at tale om det. Det er derfor vi med kampagnen "Tal om din økonomi, før prisen bliver for høj" vil prøve at bryde tabuet om økonomi og få unge til at tale med venner og familie om deres økonomi – også når de ikke har styr på den. Dermed mindsker de nemlig risikoen for at havne i gældsproblemer, siger Gurli Martinussen, direktør i TrygFonden.

Astrid Melander, projektleder ved Forbrugerrådet Tænk, giver dig her fem gode råd til at få styr på din privatøkonomi:

Pynter på økonomien

Undersøgelsen viser også, at en fjerdedel af alle unge oplever, at deres venner indimellem pynter på deres økonomiske situation. Et resultat, der bekymrer formanden for Forbrugerrådet Tænk, Anja Philip.

- Når unge pynter på deres økonomi, er de med til at skabe urealistiske forventninger over for hinanden om, hvad man som ung skal have råd til. Vi ved fra tidligere undersøgelser, at unge har svært ved at sige nej til deres venner. Og det bliver ikke nemmere, hvis man har en forestilling om, at alle andre har råd. Derfor er det vigtigt at tale ærligt om det. Ellers kommer vi aldrig de her problemer til livs, siger hun.

Voxpop: Her kan du høre Mathias, Amalie og Christian tale om deres forhold til økonomi:

Undersøgelsen er foretaget blandt 1.006 kvinder og mænd mellem 18 til 30 år af YouGov for Forbrugerrådet Tænk og TrygFonden i perioden 6. juni til 10. juni 2019.

På hjemmesiden www.pluspåkontoen.dk kan du få flere gode råd om privatøkonomi.

GRATIS GÆLDSRÅDGIVNING

Gratis gældsrådgivning kan være første skridt til at komme videre, hvis du er havnet i økonomiske problemer.

Forbrugerrådet Tænk har etableret syv gældsrådgivninger fordelt over hele landet, hvor frivillige rådgivere sidder klar til at hjælpe med at få økonomien tilbage på sporet.

Rådgivningen er fortrolig, uvildig og gratis. Gældsrådgivningerne oplever en stigende popularitet, så der kan være op til et par ugers ventetid – men alle får svar fra en gældsrådgiver så hurtigt som muligt.

De syv gældsrådgivninger ligger i henholdsvis København, Ringsted, Nykøbing Falster, Odense, Esbjerg, Kolding og Aalborg. I Aalborg ligger rådgivningen på biblioteket.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden