Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Engang var Saint-Tropez et stille fiskerleje med dybe kulturelle rødder. Kunstnere som Paul Signac og forfattere som Françoise Sagan fandt her en ærligskønhed. Et sted for eftertænksomhed – ikke for opmærksomhed.

Så kom masseturismen.

I dag er Saint-Tropez en kulisse for overforbrug og selvpromovering. Megayachts, designerbutikker og champagneflasker har fortrængt autenticitet og menneskelighed. De lokale er væk, og byen står tom uden for højsæson – medmindre man tæller bodyguards og influencers.

Saint-Tropez er ikke længere en by. Den er en scene. Og Skagen?