Debat

Skal Store Vildmose forvandles til et myggehelvede?

Skribenterne mener, at Store Vildmose bør bevares i nuværende form.
Skribenterne mener, at Store Vildmose bør bevares i nuværende form. Privatfoto

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribenternes egen holdning.

30. januar 2026 advarede Carl Christian Pedersen i et læserbrev om konsekvenserne for den danske fødevaresikkerhed. Den bekymring er særdeles relevant i lyset af de planer, der nu foreligger for Store Vildmose.

29. januar 2026 indkaldte Naturstyrelsen til møde på Biersted Kro om et lavbundsprojekt, der omfatter hele det opdyrkede areal i Store Vildmose, cirka 3000 hektar.

 Det berører omkring 35 landbrug med kvægproduktion samt de landskendte vildmosekartofler. En så markant reduktion af produktiv landbrugsjord vil ikke styrke fødevaresikkerheden, den vil svække den og bidrage til højere fødevarepriser.

Vildmosekartofler dyrkes uden kunstvanding. I modsætning til kartofler på sandjord kræver de ikke løbende vanding med kostbart grundvand og energikrævende pumpning med tilhørende CO2-udledning. Produktionen i Store Vildmose er allerede ressourcebevidst.

Området rummer desuden en velrenommeret efterskole for elever med læsevanskeligheder. Hvilke vilkår får den, hvis området forsumper og udvikler sig til et insekt- og myggeplaget landskab? Hvem ønsker at bo og arbejde der under sådanne forhold?

Hån mod vore forfædre

Historien forpligter. Ved statens opdyrkning af mosen fra 1922 til 1935 blev der anlagt 50 kilometer veje og gravet 400 kilometer åbne grøfter i cirka to meters dybde, udført med håndkraft. 

Der blev lagt 800 kilometer drænrør i cirka 1,25 meters dybde med tre lerrør per meter. Før kultiveringen blev der udbragt 70 tons mergel per hektar samt tilført 200 kilo 40 procent kali og 300 kilo 18 procent superfosfat per hektar. Disse massive investeringer har gennem næsten 100 år gjort mosen til særdeles frugtbar jord, velegnet til kartoffeldyrkning, græsning, mælkeproduktion og sommergræsning for ungdyr.

Skal dette enorme arbejde nu opgives? Man forsumper gødet humusjord, frigives metan og andre drivhusgasser. Metan vurderes af videnskaben til at være op til 18,5 gange kraftigere end CO2. Det rejser et væsentligt spørgsmål: Løser man et klimaproblem eller skaber man et nyt?

Samtidig er kulstofholdig mosejord kendt for effektivt at binde kvælstof og andre næringssalte, hvilket betyder, at udledningen til vandmiljøet fra Store Vildmose i forvejen er minimal.

Da vi tidligere har betegnet projektet som galmandsværk og en hån mod vores forfædre, vil vi opfordre vores landbrugsformand Carl Christian Pedersen som tidligere har slået sig op som en, der vil kæmpe og bokse for landbrugs udfordringer og opfordre ham til at tage et par runder mere i ringen og kæmpe for at Store Vildmose kan forblive i dens nuværende form.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden