Slap af og nyd det, unger!

Skolen havde man siden midten af marts kun mødt via Skype eller Teams, og ja, nok ville man da skulle lave opgaver og følge med nogle timer om dagen. Men jeg ville få lavet de opgaver i en fart, være sammen med venner - i behørig afstand, forstås - læse nogle gode bøger, tage på fisketur, give mig selv lov til at gå lidt sent i seng, og så ellers nyde følelsen af frihed, skønt forårsvejr og udsigten til en megalang sommerferie, der tidligst ender i midten af august.

Åh, ja, sikke et liv. Et drømmescenarie. Det ville kun blive afbrudt af de velmenende voksne og alvorlige ministre, der formaster sig til at tale om sommerskole for at indhente det forsømte. Og mine kolleger i Danske Skoleelever, som råber op om manglende afslutning på gangen i folkeskolen, og at jeg vil gå glip af eksamenstræningen, som de afsluttende prøver bliver kaldt. Fy for den.

Men nu er jeg 53 år og dermed på papiret voksen. Så jeg kan godt se det: Der er selvfølgelig noget læring, der går tabt i disse uger, og det samme med det sociale liv i skolen. Jeg har også respekt for de sårbare elever, der har bedst af at komme ud af eget hjem med en daglig rytme på skolen. Og så er der naturligvis afslutningen på folkeskolegangen med karamelkast, fester, kæresteri og - ja, debuten ved det grønne bord, der har kostet noget terperi, halvsøvnløse nætter, succeser og fiaskoer. Disse oplevelser og erfaringer er da fantastiske at have med i bagagen.

Men som midaldrende mand har jeg også den mængde erfaring med i min egen rygsæk, der gør, at jeg tør sige: Slap af, unger, det skal nok gå det hele.

Eksempelvis forhindrede min fortræning fra eksamen i skriftlig dansk i folkeskolen ikke, at jeg fik 5 (og dermed dumpede ifølge den gamle 13-skala) i selvsamme disciplin i gymnasiet. Og da jeg langt senere i mit uddannelsesforløb forberedte mig på halvdelen af de 10 opgivne tekster i faget Teksthistorie på litteraturstudiet på Odense Universitet (nu Syddansk), kom op i Brorsons ”Op al den ting”, som jeg var klar på, og fik et 10-tal, lyttede jeg ikke til min fars formaning om ikke at forfølge den strategi igen. Det betød dumpen med et brag i Videnskabsteori.

Alligevel er det lykkedes mig at få et liv med kone og fem børn, arbejde, et fornuftigt sted at bo, mad på bordet hver dag, tøj på kroppen, bil, mulighed for at tage på ferie, venner at hygge sig med - ja, i det store hele et relativt almindeligt liv med glæder og sorger.

Det tror jeg også er muligt for jer, unge mennesker. Prøv at slip nyttetanken om, at tid uden effektiv skole er spildt. At eksamenstræning er afgørende for jeres livsbane. Helt ærligt, I er allerede blandt de mest gennemtestede årgange i folkeskolen, og det lyder næsten som en voksenpåført arbejdsskade, når I er blevet så fokuserede på prøver og eksamener, at I efterspørger behov for at træne i den disciplin. I behøver for min skyld ikke at piske jer selv med granris for at dulme den dårlige samvittighed over ikke at være helt fremme i skoene og tro, at verden går under, hvis I ikke afslutter niende klasse på optimal vis.

Hvem har sagt, at I ikke kan få lige så vigtig erfaring med jer ved netop at nyde, at kravene er mindre. Ved at få læst nogle gode bøger, se nogle dragende serier, få gamet med kammeraterne, skype med bedsteforældrene - eller gå en lang tur i skoven eller langs stranden og give jer god tid til at fundere over, at samfundets mantraer om nyttemaksimering, effektivitet, tidsstyring, lean, vækst og evig personlig udvikling er udtryk for en kultur. Ikke en naturlov. At man selv afgør, hvordan ens rolle skal være i det store teaterstykke.

Kort sagt: Slap af og nyd det, unger! I får næppe chancen igen, for pludselig ruller hamsterhjulet videre.