Vejret

Sne i Nordjylland - og vi er ikke færdige med at få endnu

Først søndag forventer meteorologerne hos DMI, at det bliver varmere i vejret

Vinterens første sne faldt blandt andet omkring Sæby natten til onsdag, og onsdag morgen var sneplovene i aktion på motorvej E45.
Vinterens første sne faldt blandt andet omkring Sæby natten til onsdag, og onsdag morgen var sneplovene i aktion på motorvej E45. Foto: Henrik Bo

Opdateret kl. 08:29

Du kan lige så godt vænne dig til det. Skal du på arbejde i de kommende dage, så sørg for at komme af sted i god tid. 

For meteorologerne fra Danmarks Meteorologiske Institut har ingen opmuntring til bilister.

Vejret vil  også i de kommende dage stå på sne- og sludbyger.

- På de webcams jeg har set, ligger der omkring to-tre centimeter sne flere steder i Nordjylland, lyder det fra vagthavende meteorolog Lone Dolmer fra DMI.

- Og den type vejr  med sne- og sludbyger, der har ramt i Nordjylland i nat, vil fortsætte dagen igennem i områderne fra Thy og henover Vendsyssel. Man kan sige, at der i områderne omkring og nord for Limfjorden fortsat vil være risiko for sne- og sludbyger. Hvor meget, der vil falde, og hvor, det vil ramme, er lidt svært at vurdere, siger meteorologen.

I det nordligste Nordjylland er der også i aften og først på natten risiko for sne- og sludbyger.

Hvor meget sne, der vil falde, tør meteorologen ikke spå alt for nagelfast om.

- Hvis bygerne falder tæt på hinanden i samme område, kan der sagtens lande op til måske fem centimeter sne - lokalt måske endda lidt mere. For det vil fortsat være koldt med mellem to minus grader og to plus grader - måske lidt varmere ved kysterne. Så når sneen ikke når at tø, vil ny sne lægge sig ovenpå, og så kan der altså godt komme et mindre lag, forklarer Lone Dolmer.

På den lange bane vil denne vejrtype fortsætte frem til og med lørdag, vurderer meteorologen.

- Men her er prognoserne selvfølgelig være lidt usikre. Fra søndag regner med lidt mere varme i vejret, så der går det over i regn, lyder forudsigelsen fra Lone Dolmer.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden