Solouheld på hovedvej - føreren var fastklemt
Fredag morgen skete der et solouheld ved Hundelev
Opdateret 17. maj 2022 kl. 08:51
HJØRRING: Fredag morgen klokken lidt før klokken 5.15 kørte en bil galt på hovedvej 55 mellem Hjørring og Løkken.
Den 19-årige fører, som bor i lokalområdet, var alene i bilen, og vagtchefen ved Nordjyllands Politi oplyser, at det var nødvendigt at skære bilen op for at få føreren ud.
- Han er kommet lettere til skade, oplyser vagtchef Henrik Beck.
Uheldet skete én kilometer fra Hundelev mellem Hjørring og Løkken. Politiet var på stedet for at dirigere trafikken, da det tog tid at få den tilskadekomne fri fra bilen og få ryddet op på stedet.
Den 19-årige mand har fået udtaget en blodprøve, som skal fastslå, om han var påvirket, da han kørte galt.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.