Solouheld ved Rødhus: 70-årig kvinde kørt på hospitalet
I bilen var tre børn og deres bedsteforældre
Opdateret kl. 20:58
Rettelse: Det fremgik tidligere af artiklen, at der var tale om en 57-årig kvinde. Vagtchefen ved Nordjyllands Politi fortæller lørdag aften, at det var en 70-årig kvinde, der blev kørt med ambulance til hospitalet.
Politiet rykkede 14.17 lørdag eftermiddag ud til et solouheld i Rødhusparken ved Rødhus.
Her var en bil med tre børn og deres bedsteforældre - en 70-årig kvinde og en 71-årig mand - stødt ind i et træ, fortæller vagtchef hos Nordjyllands Politi Martin Møller.
Det var den 71-årige mand, der sad bag rattet, da uheldet skete. Hvordan det er sket, ved vagtchefen på nuværende tidspunkt ikke.
Den 70-årige kvinden klagede over smerter i brystet og blev derfor kørt på hospitalet med udrykning. Lørdag aften kunne vagtchefen fortælle, at der dog umiddelbart ikke skulle være tale om alvorlig tilskadekomst.
Manden og børnene blev også kørt på hospitalet, dog til et almindeligt tjek, fortæller vagtchefen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.