Efter redningsaktion: Her befinder spækhuggeren sig nu

Spækhuggeren svømmer rundt ud for Grønlandshavnen i Aalborg

Spækhuggeren svømmer nu rundt i havnebassinet i Grønlandshavnen i Aalborg. Aalborg 11. april 2022
Spækhuggeren svømmer nu rundt i havnebassinet i Grønlandshavnen i Aalborg. Aalborg 11. april 2022 Foto: Lars Pauli

Opdateret kl. 14:31

AALBORG: Spækhuggeren, som var strandet i Limfjorden, er nu svømmende igen. Den fulgte efter et skib gennem Limfjorden hen til Grønlandshavnen i Aalborg, hvor den nu svømmer rundt. Aalborg havn oplyser, at spækhuggeren ikke er til gene for nogen, eller bremser havnetrafikken, hvorfor den får lov til at være i fred i første omgang.

Søndag blev spækhuggeren hjulpet fri ved en redningsaktion. 

Gårsdagens aktion varede omkring tre timer, hvor redningsmandskab skubbede spækhuggeren fri af havbunden. Der måtte to forsøg til, før spækhuggeren kunne komme ud på dybere vand. I første omgang blev dyret liggende, men den er altså nu svømmet videre. 

- Nu er det op til spækhuggeren. Vælger den at gå på grund igen, er det et signal om, at den ikke vil ud at svømme, og derfor skal vi ikke gøre mere, sagde naturkonsulent Ivar Høst fra Naturstyrelsen søndag, da han var med til redningsaktionen.

Men lige nu svømmer den altså rundt i Grønlandshavnen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Forsiden