Spil & Lotteri

Spillede du lotto i går? Millionkupon købt i Nordjylland

En heldig kartoffel løb fredag aften med 2. præmien i Eurojackpot. Det udløser en gevinst på 8.838.424 kroner

Foto: Danske Spil
Foto: Danske Spil

NORDJYLLAND: Fredag aften var der hele 570 millioner kroner i 1. præmie på højkant i Eurojackpot.

Det var en tysker, som ramte den rigtige talkombination og blev mangemillionær, men en dansker fik en 2. præmie og kan se frem til at få sat 8,8 millioner kroner ind på bankbogen.

Og her kommer det nordjyske ind i historien. Kuponen med de mange millioner i gevinst er nemlig købt hos Meny i Aalborg. Så hvis du var forbi butikken i Østre Havnegade i går og smed lidt mønt for at kunne drømme om store biler og ferier på trope-øer, så skal du nok lige kigge en ekstra gang på din kupon, inden den ryger ud.

Vinderen var ikke den eneste lotterispiller, der kan juble. 13 andre heldige vindere rundt om i Europa ramte nemlig også de fem vindertal og et af de to stjernetal, der udløser en 2. præmie.

- Set med danske briller har det været nogle helt utrolige uger. I sidste uge vandt en dansker 206 millioner kroner i Vikinglotto. I onsdags vandt en anden en gevinst i samme lotteri på næsten 5 millioner kroner. Og her til aften er der så endnu en dansker, som løber med en stor milliongevinst. Denne gang i Eurojackpot. Der er virkelig grund til at kippe med Dannebrog, siger Pernille Mehl, administrerende direktør i Danske Lotteri Spil.

Danske Spil har endnu ikke hørt fra vinderen, der vil få tilbudt millionærrådgivning, som alle andre spillere, der vinder mere end 1,5 millioner kroner.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden