Regeringsgrundlaget fremhæves ofte som argument for at igangsætte et arbejde. Det afspejler imidlertid et politisk ønske, men udgør ikke i sig selv en faglig eller objektiv begrundelse. På det medieomtalte og velbesøgte grisemøde i Horsens gennemgik juraprofessor Frederik Waage netop præmissen om, at regeringsgrundlaget ikke er et juridisk bindende dokument, men vel at mærke et dokument man kan betragte som en politisk hensigtserklæring. Det kan sagtens være, at regeringen har en politisk drøm om at indføre et sprøjteforbud, men det kræver, at både dokumentationen, det faglige grundlag og statsstøttegodkendelser er på plads, så beslutningen træffes på et solidt fagligt og juridisk fundament. 

På samme måde er det en politisk præmis, når man vælger at ligestille moderne, VAP-godkendte planteværnsmidler med fortidens totalmidler. En præmis man kan vælge at acceptere eller kræve dokumentation for dets effekt. Jeg vælger det sidste.

Når Miljøstyrelsen klart og tydeligt gennem det strenge VAP-system har godkendt - og i tilfælde af udfald afmeldt midler gennem konkret proces - så er det ikke rimeligt, at dansk landbrug skal bruge hverken tid eller økonomi på at opfinde SGO’er, da det er et politisk opfundet problem.

Danske landmænd bruger godkendte midler, betaler blandt verdens højeste afgifter og har de strengeste krav til anvendelse, lagring og værn. Det er hverken proportionalt eller rimeligt, at der skal anvendes midler af landbrugets kasse til politiske fantasier. Hvis Miljøstyrelsens fagfolk har vurderet et middel som godkendt i Danmark, er der allerede taget højde for risikoen for nedsivning - endda i højere grad end i mange af vores nabolande.

Som landmand er jeg stolt af at leve op til et af verdens strengeste godkendelses- og kontrolsystemer, og derfor har jeg tillid til, at vores erhverv passer godt på drikkevandet. Netop derfor giver det ikke mening, at dansk landbrug skal medvirke til nye restriktioner, som primært bygger på en politisk målsætning frem for ny faglig dokumentation.

Hvis vi accepterer, at politiske ønsker alene bliver styrende for reguleringen, risikerer vi at svække et erhverv, der allerede er under pres. Det er ikke kun en udfordring for landmændene, men også for fremtidens fødevareproduktion og beskyttelsen af drikkevandet, fordi et ensidigt fokus kan fjerne opmærksomheden fra de reelle presfaktorer.