Støt den nye folkebevægelse: Videodommere slår fodbolden ihjel

Der ulmer et oprør mod teknologiens indtog i fodbold, og tak for det. Kampen mod VAR handler om mere end at redde underholdningen på TV og stadion. Det handler også om at beskytte en vigtig dannelsesinstitution for millioner af børn verden over.

 <i>Foto: Lars Pauli</i>

Foto: Lars Pauli

Hvad siger det om fodboldens aktuelle tilstand, at tilskuere, der i månedsvis har savnet at komme på stadion, nu er tilbage – men allerede er trætte af det?

Jeg oplevede fænomenet i onsdags på Aalborg Stadion. Mens AaB og Vejle afviklede en fodboldkamp nede på græstæppet, protesterede tilskuerne mod VAR – det videobaserede assistancesystem, som stort set alle større ligaer i Europa nu har indført.

Jeg studsede over paradokset: Her sad trofaste AaB-fans, tørstende efter at se fodbold igen efter måneder med corona-nedlukning, og gav luft for deres frustrationer. Vi vil ha’ VAR ud af fodbold, råbte de. På et skilt stod der: Fuck VAR.

Hvad fortæller dette os? Det fortæller, at fodbolden som sport og socialt samlingspunkt er i krise.

Fodbold på højeste niveau er forretning. Der er for eksempel en milliard kroner til forskel på, om engelske Brentford med mange danskere på holdet rykker op i den bedste række eller må blive i den næstbedste, og afgørelsen kan falde på et splitsekund i sidste minut i sæsonens sidste kamp på en tvivlsom dommerkendelse. Sådan er spillet. Men for en professionel fodboldbestyrelse er det ikke acceptabelt at operere med en så voldsom usikkerhedsfaktor. VAR er derfor blevet det ultimative våben i et teknologisk korstog mod fejl og tilfældigheder.

Det virker bare ikke. Korsfarerne misforstår fundamentalt fodboldens inderste væsen.

Fodbold har fra sin fødsel været en leg med et indbygget element af dannelse. Millioner af børn verden over får hver dag styrket deres sundhed, selvværd og sociale kompetencer gennem fodbold – herunder evnen til at kunne håndtere tilspidsede situationer, når nerverne sidder uden på trøjen, tilfældighederne råder, og man føler sig uretfærdigt behandlet. Stolpe ind, stolpe ud. Ligesom i livet. Det fortsætter, når vi i en højere alder følges med venner og børn ud på stadion for at se andre spille – og venskabeligt mundhugges om kampen bag efter.

Fodbolden opdrager gennem leg, men VAR hiver legen ud af spillet. Den nystiftede og hastigt voksende Folkebevægelsen mod VAR beskriver i sit manifest meget præcist, hvad der sker. De mange afbrydelser, som VAR er skyld i, slår det vigtigste for både spillere og tilskuere ihjel, nemlig måløjeblikket:

- Ekstasen er med videodommernes tilstedeværelse byttet ud med tvivl og tøven; de store øjeblikke er nu lange nølende minutter. Man venter. Og venter. Og øjeblikket dør.

Når øjeblikket – jublen, ærgrelsen, forurettelsen – aldrig indtræffer, leverer fodbold ikke sin vigtigste vare. Videodommeren afdramatiserer fodbolden til fordel for en objektiv, målbar sandhed i direkte modstrid med fodboldens kerne, som er netop dramaet i det flydende, uafbrudte spil, den individuelle præstation og udmanøvreringen af sin modstander. Tilbage er kun et forsøg på at skabe et klynkende millimeterdemokrati, som de færreste har lyst til at være en del af.

Heldigvis er der en mulig udvej. Fodboldelskere lærte i forbindelse med det folkelige oprør mod de rigeste klubbers Super League-planer for nylig, at de har magten til at afværge de mest destruktive, kortsigtede idéer fra investorer, der er uden berøring med sportens rødder.

Det må gerne ske igen. Det forlyder, at fangrupperinger landet over forbereder en koordineret protest imod VAR, når Superligaens sidste runde afvikles 2. pinsedag. De har min opbakning. Der står nemlig meget mere end bare fodbold på spil.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.