Læsø

Skal du med færgen?: - Sørg for plads i god tid

Stor øvelse med olieforurening

Arkivfoto: Hunderup Luftfoto

Opdateret kl. 13:32

25. september står den på en solid omgang olieforurening i Kattegat syd for Læsø, når myndighederne holder øvelse.

Deltagerne i øvelsen er Søværnet, Beredskabsstyrelsen, Nordjyllands Beredskab, Læsø Kommune samt Nordjyllands Politi, og den kommer til at foregå i tidsrummet fra cirka kl. otte til 15, hvorefter der er oprydning.

Scenariet for havmiljø-øvelsen er en olieforurening, som sker ude i Kattegat syd for Læsø - og det medfører, at der driver olie ind på kysten af Læsø ved Bovet Bugt.

Det oplyser øvelsesleder fra Nordjyllands Politi, indsatsleder Claus Dahl Olesen.

Meget materiel indsat

Beredskabsstyrelsen deltager med et stort antal køretøjer, ligesom andre myndigheder også vil have forskellige køretøjer med under øvelsen.

Køretøjer og materiel sejles over med færgen den dagen før - 24. september 2024 kl. 16.50, og der sejles hjem igen dagen efter, den 25. september kl. 18.40.

- Skal man med færgen på disse afgange, så skal man derfor – i god tid – sørge for, at der er plads, råder indsatsleder Claus Dahl Olsen til.

Derfor holdes øvelsen
  • Formålet med havmiljø-øvelse er at træne indsatsledelsen i større miljøkatastrofer, herunder den tværfaglige indsatsledelse myndighederne imellem samt samarbejdet med Læsø Kommune. 
  • Derudover er et vigtigt aspekt af øvelsen at øve og udvikle personalets kompetencer med materiel og udstyr.
Nordjyllands Politi

Der vil ligeledes, tilføjer han, være mange myndighedspersoner om bord på begge afgange.

Håber på forståelse

Borgere og beboere vil altså kunne se uniformeret personel fra Nordjyllands Politi, Beredskabsstyrelsen, og Nordjyllands Beredskab på øen hele dagen, især i Vesterø Havn og ved Bovet Bugt.

- Der er altså ingen grund til blive utryg, når man ser os i området. Der er blot tale om en øvelse. Og vi beder om borgernes forståelse, hvis der i forbindelse med øvelsen skulle opstå lidt støj fra køretøjer eller trafikale forstyrrelser, siger Claus Dahl Olsen, der pointerer, at øvelsen er nødvendig for, at myndighederne kan holde færdighederne skarpe.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden