Leder

Straffen for kopi-krejl skal falde hurtigere og hårdere

Danske designere, kunsthåndværkere og andre kreative sjæle, der får unikke ideer, står lidt stærkere efter afgørelse i sag om Bitz-plagiat. Men det kan blive meget bedre.

Der er godt nyt til alle, der hylder de kreative mennesker, der vier deres arbejdsliv til at skabe unikt og smukt dansk design.

Den gode nyhed er pakket tørt ind - i en afgørelse fra procesbevillingsnævnet, som bekendtgør, at sundhedsguruen Christian Bitz får afslag på at tage en sag om kopikeramik til Højesteret. Men tag ikke fejl: Afgørelsen er en sejr for danske designere.

Den slår fast, at der ikke skal tages principielt stilling i sagen om kopiering af fire af keramiker Kasper Würtz' service. Der er nemlig til om helt banal og indlysende plagiering af hans stel, og dét behøver man ikke en højesteretsdommer til at fastslå. Dermed kan Christian Bitz og milliard-virksomheden F&H ikke trække sagen om kopiering af kopper og tallerkener fra en lille, midtjysk keramiker i langdrag længere. Landsrettens dom står ved magt, og Bitz skal trække fire designs tilbage fra markedet og destruere restlageret.

Det er en god nyhed for keramikeren Kasper Würtz, men den har været længe, alt for længe, undervejs. Seks år har det taget fra keramikeren råbte op og gjorde opmærksom på, at dele af det stel, Christian Bitz med F&H i ryggen fik produceret i Kina, lancerede under eget navn og solgte i Imerco-butikker landet over, var en kopi af Kasper Würtz' design.

Siden vandt han både i Sø- og Handelsretten og i Landsretten, men Bitz og Co. valgte altså at prøve at få lov til at føre sagen ved Højesteret i noget, der ligner en bevidst forhaling.

Metoden med at forhale denne type sager er et mønster. I de senere år har danske kunsthåndværkere, designere og opfindere været under angreb fra store virksomheder, der har stjålet deres unikke ideer, sat dem i serieproduktion og solgt dem i landsdækkende butikskæder. Når designeren gør anskrig, går en langstrakt proces i gang, mens den lille part i sagen bløder penge. Et andet eksempel i frisk erindring er keramikeren Anne Black, der ikke ville finde sig i, at en tro kopi af hendes urtepotteskjuler kunne købes for 50 kroner i Netto. Det tog hende flere år at få ret, og den sølle erstatning på 300.000 kroner har ikke kunnet dække det tab, hendes virksomhed har lidt.

Hvad keramiker Kasper Würtz er berettiget til at få i erstatning, skal nu afgøres i retten. Men lad mig allerede nu komme med en forudsigelse: Erstatningen kommer ikke til at stå mål med de tab, keramikeren har haft, når man medregner tiden brugt, usikkerheden for hele ens levebrød, alle de nætter uden søvn de seneste seks år og alt det andet, der er på spil, når en lille, selvstændig erhvervsdrivende er oppe imod en milliard-koncern som F&H. Den pris, Kasper Würtz har betalt, kan nemlig ikke gøres op i penge alene.

Der skal noget til, for at man tilføjer internationale plagiatvirksomheder slag, de rent faktisk kan mærke. En idé kunne være, at man gav frit lejde til alle de uvidende forbrugere, der har købt et stykke Bitz-kopi-keramik, så de frit kan aflevere deres Bitz-stel og få det fulde beløb tilbage. Det kunne om ikke andet fungere som en demonstration af, at plagiat ikke er en forretningsmodel, vi forbrugere vil stå model til. Og at vi ikke har lyst til at sidde med en grim smag i munden, når vi nyder vores mad.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.