Bedrageri

Stribevis af anholdte: Et landsdækkende netværk af bedragere?

Politiet vil finde ud af, om der er en sammenhæng mellem bedragerier begået mod ældre kvinder landet over

Arkivfoto: Torben Hansen

Opdateret kl. 12:59

NORDJYLLAND: Flere af landets politikredse, deriblandt Nordjyllands Politi, arbejder sammen for at finde ud af, om der er et større netværk af bedragere aktivt i Danmark. Samarbejdet har stået på i nogen tid, skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse, efter man har anholdt fire mænd, der er sigtet for en særlig form for bedrageri.

Svindlerne bruger den samme metode, hvor ofrene er ældre borgere: De ringer til deres offer og udgiver sig for at være fra enten Nets eller ofrets bank, og så siger de, at ofrets betalingskort er blevet spærret og derfor skal inddrages.

Derefter aftaler de, at der skal komme en "ansat fra banken" ud for at hente kortet inklusive koden til det. Hvorefter der bliver hævet løs på det stjålne kort.

Nordjyllands Politi har tidligere anholdt en 34-årig mand, der blev varetægtsfængslet, sigtet for flere bedragerier af den type, og ifølge pressemeddelelsen fra Fyns Politi blev yderligere en mand anholdt og varetægtsfængslet af Nordjyllands Politi sigtet for samme slags bedrageri.

Sydsjællands og Lolland Falsters Politi har tidligere anholdt og sigtet seks personer i et lignende sagskompleks, mens Københavns Politi onsdag anholdt og sigtede to mænd på henholdsvis 25 og 27 år for en stribe lignende bedragerier begået over hele landet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden