Energi

Vilde udsving i elprisen i dag

I to timer mandag vil den rå pris på el være helt i bund

Elprisen svinger som vinden blæser.
Elprisen svinger som vinden blæser. Foto: Lars Pauli

Opdateret kl. 11:03

Skal du have vasket tøj mandag, skal du gøre det fra middag og frem til klokken 14.

Her vil den rene pris på el - altså uden afgifter og nettarif - være helt i bund:

Nul kroner.

Det fremgår blandt andet af nrgi.dk. Det gælder i øvrigt vest for Storebælt, selvom de nu nok skal få råd til at starte vaskemaskinen mod øst. Her er den rene elpris to øre pr. kilowatttime. Forskellen på elpriser i Danmark skyldes, at Jylland og Fyn er koblet på det centraleuropæiske elsystem, mens Sjælland og Bornholm er koblet på det nordiske, og de to elsystemer er tilknyttet hver deres marked.

Helt gratis er strømmen jo aldrig. Selv med en ren elpris på nul kroner, koster det ifølge Nrgi 1,29 kroner med tariffer og afgifter at bruge en enkelt kilowatttime til middag mandag.

Som altid stiger elprisen hen over eftermiddagen for at toppe, når de fleste af os laver aftensmad. Mandag mellem klokken 18 og 19 vil prisen således være 1,36 kroner pr. kilowatttime. Med tariffer og afgifter er prisen 3,08 kroner.

Blæsevejr er godt for din elregning, for når vindmøllerne snurrer lystigt, producerer de masser af strøm. Og et højt udbud fører til lavere priser.

Det er dog et faktum, at vi har haft forholdsvis høje elpriser her i begyndelsen af 2025. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Norlys. Det forklares med en lave beholdning i de europæiske gaslagre og mindre produktion af sol- og vindenergi.

I januar og februar har gennemsnitsprisen ligger på 80 øre pr. kilowatttime. Det er det tredjehøjeste niveau siden årtusindskiftet, oplyser Norlys.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Forsiden